Ingen mad, ingen vand og ingen sæde!


Ligesom vi alle troede at nu kunne det ikke blive mere ubehageligt at flyve, så kommer den nyeste måde at presse citronen på. I den sidste årrække har vi måtte vænne os til, at maden er blevet meget ringe og sæderne mindre, men vi har fået TV skærme foran os. Så det er ok, ikke? Servicen ombord på visse selskaber (ingen nævnt ingen glemt) er snart så ringe, at man kunne ønske DSB overtog ruterne. Så kunne kabinepersonalet da komme igennem gangene... Så for at tjene flere penge mener nogle selskaber, at det kunne være en idé med ståpladser! Ja, du læste rigtigt STÅPLADSER! Der er ingen regulationer, der forbyder det og sæderne på økonomiklasse kan jo ikke blive mindre!  Foreløbigt afviser både British Airways og Air France dog sæderne. I en artikel i The New York Times hævdes at Airbus, har tilbudt deres nye A380 med ståsæder til asiatiske flyselskaber. Dette bliver dog afvist af Airbus. A380 er det første fly, der kan have mere end 800 passagere.
Hvad med priserne for ståsæderne? De må jo helt i bund. Hvis de kommer det og vægten nogenlunde er det samme og man har stadigt sin bagage med, så kan man ikke rigtigt se fordelen for flyselskaberne. De kan jo heller ikke være alt for tætte, da man skal snøres ind under bl.a. landing og turbulens og så kunne have nok plads til at bevæge sig på når man er i luften. Det er ligeledes begrænset hvor længe man kan stå op på den måde. Så det kan da kun dreje sig om korte strækninger.   

Christiansborg tirsdag den 14. september 2010
DF: Halalkød på SAS-fly er en falliterklæring
Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe, er stærkt utilfreds med nyheden om, at halalkød i fremtiden bliver standardmenu, når man rejser som passager med SAS-fly. Det er SAS’ leverandør, det schweiziske Gate Gourmet, som har besluttet udelukkende at producere halalretter. Officielt fordi det gør produktionen billigere, men også som følge af krav fra mellemøstlige flyselskaber.
- Det er jo helt og aldeles uacceptabelt, og endnu et eksempel på hvordan den vestlige verden lægger sig på maven for muslimske særregler. Det er da helt uforståeligt, at et statsstøttet, skandinavisk flyselskab ikke serverer skandinavisk mad, siger Marlene Harpsøe.
Det schweiziske cateringfirma har besluttet at gå over til udelukkende halal-produktion, efter yderligere krav fra flyselskaber fra bl.a. Abu Dhabi og Dubai. De muslimske selskaber forlanger, at der ikke må benyttes rengøringsmidler, som indeholder alkohol, og alle kødvarer skal stamme fra dyr, som er slagtet efter halalmetoden.
- Hvordan kan SAS på nogen måde kalde det for en service til deres passagerer? Det er da en falliterklæring fra SAS’ side, hvis alle passagerer som standard skal have serveret religiøst betingede kødprodukter, blot fordi muslimske selskaber kræver det. Oven i købet kød fra dyr, som er slagtet efter metoder, som fra flere sider bliver betegnet som dyrplageri, siger Marlene Harpsøe.
Hun vil nu tage spørgsmålet op med transportminister, Hans Christian Schmidt (V) og spørge, om ministeren finder denne religiøse hensynstagen rimelig.

Se også

Fly lander på et ben i Ålborg

Bent Bay´s private Lufthavn

Ikke alle fly falder ned

Visitors online:  
Click here to send this page to a friend!
You may send this entire page to your friends

 susnet.se tjänster - statistik och besöksräknare utan reklam

 

Different country´s  Index  for The Beat Post International. Click a Flag.

 

free counters
This ´FLAG´ Counter is activated / Denne ´FLAG´ Tæller er  aktiveret  - 28. March 2011

Copyright © 1997-1998-1999-2000-2001-2002-2003-2004-2005-2006-2007-2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - Bent Bay