Thanksgiving

Den amerikanske højtid Thanksgiving fejres den fjerde torsdag i november. En tradition, der har rødder helt tilbage før, Amerika blev til USA.
Her er historien om, hvorfor amerikanerne hvert år tager hul på julen ved at spise kalkun, tranebær-sauce og græskartærte.

Det startede med Mayflower.
Den 6. september 1620 forlod skibet Mayflower Plymouth i England. Ombord var 102 besætningsmedlemmer, som alle var fra den engelske seperatistiske kirke.

Hvert år indtager amerikanerne i gennemsnit 46 millioner kalkuner på Thanksgiving day

Det er dobbelt så mange som til jul

Det udgør en tredjedel af de 264 millioner kalkuner, der hvert år opdrættes i USA

Kalkuner vejer i snit 6,8 kilo

På Thanksgiving day indtager amerikanerne derfor 257 ton kalkun

97 procent af amerikanerne fejrer Thanksgiving

Omkring 21,7 millioner amerikanere rejser med fly for at komme til Thanksgiving hos familie og venner i år

Mere end 37 millioner amerikanere rejser med bil for at komme til Thanksgiving i år

Oprindeligt havde separatisterne forladt England, da de blev forfulgt for deres religiøse overbevisning. De flygtede til Holland, hvor de kunne dyrke deres kristne religion i fred.

Men med tiden blev Holland kedelig for separatisterne, og de lavede en aftale med et pengestærk firma i London. Aftalen var, at firmaet skulle finansiere en pilgrimsrejse til Amerika. Til gengæld skulle separatisterne beskytte skibet.

Og efter diskussioner frem og tilbage forlod Mayflower England den 6. september 1620.

En meget hård vinter
Skibet krydsede Atlanterhavet på godt to måneder, og den 9. november 1620 kunne de endelig se land.

11. november gik de i land på Plymouth Rock, som de opkaldte stedet.

Pilgrimmene havde dog ikke taget højde for den hårde vinter på den amerikanske østkyst, og vinteren var derfor tæt ved at tage livet af dem. 42 af de 102 pilgrimme mistede livet, og havde det ikke været for de indfødte indianeres hjælp, var de alle omkommet.

Heldige kalkuner benådes af Bush
Bush benåder dødsdømte kalkuner

Indianerne hjalp nybyggerne med at holde varmen ved hjælp af bøffelskind, og de gav dem også bøffelkød til måltiderne.

Den første middag
Og i 1621 oplevede pilgrimmene langt om længe medgang på deres eventyr. Høsten viste sig at være rigtig god, og for at fejre det, afholdt de en kæmpe fest.

Festen var mere en traditionel høstfest end en egentlig taksigelsesfest, og den varede tre dage.
De 91 indianere, der hjalp dem gennem vinteren, var også inviterede til festen.

Guvernør William Bradford sendte fire mænd på det, de kaldte "fowling". Det vil sige, at mændene skulle jagte vilde ænder og gæs.

Udtrykket "turkey" blev dengang brugt af pilgrimmene som et begreb, der dækkede over alle former for vilde fugle.

Men en ting er helt sikkert dokumenteret. Pilgrimmene fik vildt kød til festmiddagen. Teorien er, at det blandt andet var bøfler og vildsvin.

Brød var der heller ikke noget af, da pilgrimmene havde brugt alt deres mel på vejen til Amerika. Dog fik de fremstillet en form for stegt brød af deres kornhøst.
Mælk eller smør havde de heller ikke, da de ikke havde køer eller geder til mejeriprodukter.
Kartofler havde de i massevis, men europæerne betragtede den gang kartoflen som giftig, og derfor undlod de helt at spise dem.
I stedet spiste de som sagt vildt, men derudover bestod festmiddagen af fisk, vilde tranebær, hummer, tørret frugt, muslinger og blommer.

En tak til gud
Året efter, i 1622, blev festen ikke gentaget. Pilgrimmene havde ikke opfattet festmiddagen som noget, der skulle være en tradition. Men i 1623 blev det ændret.

En alvorlig tørke ramte området, og derfor bad de guderne om regn. Dagen efter begyndte en langvarig regn at sile ned, og derfor besluttede guvernør Bradford igen at afholde en taksigelses-middag. Igen blev de 91 indianere inviteret.

Herefter døde traditionen helt ud. Først i 1676 blev traditionen igen optaget. Men denne gang var det på grund af noget helt andet.

Fra ven til fjende
Den 20. juni besluttede den regerende forsamling i Charlestown at holde en stor taksigelsesdag, da de netop havde sejret over "de vilde indianere", som ellers havde hjulpet dem, da de først kom til Amerika.

Den 29. juni blev erklæret som officiel "thanksgiving day".

I 1777 blev dog den første gang, hvor alle 13 kolonier fejrede højtiden. Denne gang var det som en fejring af englændernes nederlag på slagmarken ved Saratoga.

Tilbage til rødderne
Den originale ide om at holde Thanksgiving for den lykke, som pilgrimmene havde oplevet, blev først taget op i 1789, da George Washington bestemte at afholde en national helligdag.

Men det var ikke alle kolonier, der var begejstrede for ideen.
Mange mente, at en lille håndfuld oprindelige pilgrimme ikke fortjente en national helligdag. Alligevel gennemførte George Washington helligdagen.

Senere afviste præsident Thomas Jefferson dog at fortsætte traditionen.

En livslang kamp
Men nu kommer det overraskende så. Det er nemlig ikke præsidenter, kongresmedlemmer eller andre højtstående personer, der er skyld i, at Thanksgiving i dag er en national højtid i USA.

Det var nemlig en kvinde ved navn Sarah Josepha Hale, der arbejde i 40 år for at få indført en national taksigelsesdag til minde for pilgrimmene.

Hale var redaktør af et kvindemagasin i Boston, som hed "Boston Ladies Magazine". Heri skrev hun adskillige ledere og klummer henvendt til præsidenter og guvernører.

I 1863 gav hendes 40 år lange kamp endelig gevinst. Præsident Lincoln udråbte den sidste torsdag i november for national Thanksgiving dag.

Endelig officielt
Alle præsidenter efter Lincoln har bekræftet datoen. Dog blev den ændret et par gange i tidens løb.

Blandt andet ændrede Franklin Roosevelt dagen til at ligge i ugen før den næstsidste torsdag i november. Det blev ikke bestemt, om det dermed skulle være den anden torsdag i november. Præsidenten sagde blot, at den skulle ligge i den uge.
Grunden til ændringen var, at det dermed ville give en længere juleperiode, da Thanksgiving markerer starten på julesæsonen i USA.

Men beslutningen faldt ikke i god jord hos amerikanerne. To år senere blev dagen igen flyttet tilbage til sidste torsdag i november.

Og endelig. I 1941 underskrev den amerikanske kongres endelig en erklæring, som gjorde Thanksgiving til en national helligdag.

Heldige kalkuner benådes af Bush

Et par heldige kalkuner kan tørre sveden af panden blot få dage før Thanksgiving. De benådes nemlig som traditionen foreskriver det af selveste præsident George W. Bush.

Og ikke nok med det. De to kalkuner kan se frem til et liv i sus og dus i det solbeskinnede Californien, hvor de bliver del af Disneylands ferie-udstilling.

Og rejsen fra Washington foregår selvfølgelig med politieskorte til lufthavnen, hvor de vil blive fragtet på 1. klasse til Californien.

 Back to Index      Tilbage til Index

Copyright © 2005 Bent Bay