Løftebrudsregeringen

Helle Thorning går ind i sin bank og siger til personen ved kassen:
"Godmorgen, kunne du venligst indløse denne check til kontanter for mig"?
Personen ved kassen:
"Det ville være mig en fornøjelse frue. Kan du vise mig dit ID"?
Helle Thorning:
"Sandheden er at jeg ikke har taget nogen form for ID med mig, da jeg ikke
mente, at der var behov for dette. Jeg er jo Helle Thorning, Danmarks statsminister."
Personen ved kassen:
"Ja, jeg ved godt, hvem du er, men med alle de statslige regler,
overvågning af bankerne på grund af bedragere og falskmøntnere osv.
skal jeg insistere på at se ID."
Helle Thorning:
"Bare spørg hvem som helst her i banken, alle ved hvem jeg er",
Personen ved kassen:
"Jeg er ked af det, men der er statslige - og bankregler, og jeg skal følge dem."
Helle Thorning:
"Jeg opfordrer Dem venligst til at indløse denne check nu."
Kasserer:
"Hør her: En dag kom Thomas Bjørn ind i banken uden ID. For at bevise, at
han var Thomas Bjørn, tog han sin putterjern frem og slog en golfbold med
et smukt slag på tværs af bankens forhal og ned i en kop. På grund af dette
slag genkendte vi ham alle samme som værende Thomas Bjørn, og vi indløste
hans check til kontanter. "
"En anden gang kom Caroline Wozniacki ind uden ID. Hun tog sin tennis
ketsjer frem og lavede et "servere es skud" direkte ind i midten af vores
banklogo 90 meter væk. Med dette spektakulære skud indløste vi hendes check
med det samme. Så hvad kan du gøre for at bevise, at du er den, du siger, du er? "
Helle Thorning: stod der og tænkte, og tænkte og siger til sidst:
"Helt ærligt, jeg kan ikke komme i tanke om noget. Jeg kan slet ikke komme
på bare en enkelt ting, jeg kan gøre."
Kasserer:
"Skal det være store eller små sedler, fru Statsminister?"

Det er første gang hun har været ærlig!  (Webmaster)

 

Christiansborg, den 4. oktober 2011/kkb

PRESSEMEDDELELSE

Pia Kjærsgaard om åbningstalen: Løftebrudsregeringen

- Helle Thorning-Schmidts åbningstale følger stilen fra de seneste par år, fra valgkampen og fra regeringsgrundlaget: snak, snak og snak. Jeg kan simpelt hen ikke erindre, at jeg i mine mere end 25 år på Christiansborg nogensinde har oplevet en statsminister og en regering, der er tiltrådt, som i så stort et omfang er løbet fra alt, hvad de mente og stod for før valget, siger Pia Kjærsgaard, der erkender, at landets statsminister dog har holdt et løfte.

- Helle Thorning-Schmidt har bestemt overholdt sit løfte om et farvel til kontraktpolitikken. Helle Thorning-Schmidt indgår ikke en kontrakt om, hvilken politik, der skal føres efter et valg med sine vælgere, hun holder dem fra nar og løber fra valgløfter i helt uhørt grad, siger Pia Kjærsgaard.

- I sin tale lader statsministeren som om, hun og regeringen følger den slagne vej. Men sagen er lige modsat: De lovede ikke at lempe udlændingepolitikken. De seneste 10 års udlændingepolitik ikke bare lempes, den lægges i ruiner! De lovede deres vælgere alt fra efterløn, som de kender den over højere dagpenge og højere børnecheck. Snak var det hele – statsministeren snyder sine vælgere og dermed de arbejdsomme danskere, der i tillid til hendes valgløfter har stemt på Socialdemokratiet, siger Pia Kjærsgaard.

- De danskere, der troede på den nye regeringens løfter om dit og dat, sidder efter statsministerens tale ude i Fædrelandet med en lang næse. Det bliver dyrere at være dem – dét løfte holder statsministeren nemlig. Resten er droppet eller lagt i lage på en hel hylde af syltekrukker! De danskere, der troede på løftet om, at efterlønnen ikke ændres, at dagpengeperioden igen blev fire år, at de fik fuld børnecheck og at udlændingepolitikken blev bevaret - og i tillid til løfterne har stemt på regeringspartierne - er blevet narret. De har fået en regering, der er mere optaget af at anerkende et Palæstina styret af terrorister, at homoseksuelle kan vies i en dansk kirke, og at klima-målene år 2050 lyder godt og flot end af den borgernære velfærd og valgløfter, siger Pia Kjærsgaard.


Mere om Politik:

Siden om vor uduelige Statsminister

Folketinget set indenfra


 

Pia Kjærsgaards ugebrev

- Tirsdag den 4. oktober 2011

Løftebrudsregeringen

Efter 15 dages hårde forhandlinger kunne Helle Thorning-Schmidt i går præsentere sin nye regering og grundlaget for den kommende tids politik. Overordnet set har hverken Helle Thorning-Schmidt eller Villy Søvndal opnået meget, og smilene virkede også en smule anstrengte. Det eneste ægte smil kom fra Margrethe Vestager, og det er der også god grund til.

Hatten af for Det Radikale Venstre. Dette partis forhandlere magtede på Crowne Plaza at sætte Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti skakmat. Væk er de bebudede 12 minutter, som ingen anede, hvad gik ud på, men som Helle Thorning-Schmidt prøvede at overbevise om til det sidste. Væk er også millionærskatten og beskatningen af bankerne – og dermed en del af finansieringsgrundlaget for alle valgløfterne.

Men valgløfterne har så sandelig i sig selv fået et ordentligt skud for boven. Både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti talte mod bedre vidende, da de under valgkampen påstod, at de ville ”redde” efterlønnen og rulle tilbagetrækningsreformen tilbage. Jeg var således parat til at vædde om, hvorvidt Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil blive tvunget til at stemme for tilbagetrækningsreformen – men ingen turde tage væddemålet op.

I valgkampen lancerede fagbevægelsen en skræmmekampagne mod navnlig Dansk Folkeparti om at vi skulle have ”afskaffet” efterlønnen. Det var den rene og skære løgn fra ende til anden, men der er ingen tvivl om, at mange lod sig påvirke af kampagnen. Det er de mennesker, der nu må sidde tilbage med en forfærdelig følelse af at være blevet snydt. Helle og Villy lovede jo, at efterlønnen ville blive bevaret, som den er i dag, og dagpengeperioden forlænget til tre-fire år.

Det eneste ben, kernevælgerne i Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har fået, er en forlængelse af dagpengeperioden på et halvt år. Et meget tyndt ben – og milevidt fra alle de gyldne løfter under valgkampen.

Dansk Folkeparti fremlagde tilbagetrækningsreformen, inden vælgerne skulle tage stilling ved valget. Det var det mest ærlige. Alle vidste således i god tid, hvad Dansk Folkeparti ville gøre, også efter valget. Vi fastholdt under valgkampen, at uanset, hvem der vandt, ville vi stå ved vores aftaler.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti derimod – de turnerede under valgkampen land og rige rundt og lovede uændret efterløn. Måske 3F nu burde bruge nogle af deres mange medlemsmillioner på en kampagne mod den nye regering? Løfterne er ikke blevet indfriet. Hvem sagde løftebrud?

Men løftebruddet findes ikke kun i den økonomiske politik. Også udlændingepolitikken står – stik imod de socialdemokratiske løfter – over for at blive rullet tilbage på en række afgørende områder. Starthjælpen og kontanthjælpsloftet bliver fjernet. Reglerne for opnåelse af permanent opholdstilladelse via reglerne for familiesammenføringer bliver lempet, og det samme gør adgangen til opnåelse af statsborgerskab. Hertil kommer, at flygtninge i fremtiden automatisk vil blive forvandlet til indvandrere, idet de opnår ret til at søge arbejde.

Endelig nedlægges integrationsministeriet, hvilket er et kraftigt signal om, at indvandring og integration af den nye regering ikke længere bliver betragtet som en helhed, hvor den ene del – nemlig kontrollen med indvandringen – er forudsætningen for opfyldelsen af den anden del; at en vellykket integration finder sted.

Den gradvise tilbagerulning af ti års fornuftig og ansvarlig politik på udlændingeområdet har taget sin begyndelse. Nok er 24 års-reglen stadig fredet, men efter ”salamimetoden” vil lempelserne blive skåret ud skive for skive, indtil der ikke er mere tilbage. At en undersøgelse i valgkampen, foretaget af Jyllands-Posten viste, at et stort flertal af danskerne på 67 procent er tilhængere af den afgående regerings og Dansk Folkepartis udlændingepolitik, ignoreres fuldstændig af den nye regering. Man mærker presset fra Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har direkte ført deres vælgere bag lyset. Langt det overvejende antal meningsmålinger viste klart, at en ny rød regering ville komme til at være afhængig af Det Radikale Venstres stemmer, men både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal valgte konsekvent at tale uden om, hver gang de blev konfronteret med problematikken omkring tilbagetrækningsreformen og udlændingepolitikken.

Det bliver rasende dyrt for den almindelige lønmodtager, at den nye regering lægger 10 års udlændingepolitik i ruiner.

Jeg minder om, at vores stramme udlændingepolitik har sparet Danmark for over fem milliarder kroner. Om året! Penge, vi blandt andet brugte til den borgernære velfærd på f.eks. sundhedsområdet.

I Dansk Folkeparti glæder vi os til at minde Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti om deres mange brudte løfter. Eksempelvis en mild regn af millioner over det kommunale landskab, som blev lovet af Villy Søvndal. Vi vil naturligvis gennemgå løfterne med en tættekam og foreslå de dele af dem, som vi synes om. Det er et arbejde, vi går til med stor iver og kamplyst.

Og skulle det gå helt galt for den nye regering sammen med Enhedslistens autonome sammenrend, ved Helle Thorning-Schmidt, at de to store ikke-socialistiske partier, Venstre og Dansk Folkeparti også er mulige partnere.

Men Dansk Folkeparti medvirker hverken til at gøre det dyrere at være dansker, eller at rokke på så meget som et komma i den nuværende udlændingepolitik.

Det garanterer vi. Og i modsætning til regeringen bryder vi ikke vore løfter!

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard


København, mandag den 3. oktober 2011

Dansk Folkepartis Ungdom: Nu tvangsopløser den nye regering vel sig selv

- Alt efter temperament kan man jo mene, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis idé om, at børsnoterede virksomheder, der har under 40 procent kvinder i bestyrelsen, skal tvangsopløses, er enten latterlig eller vanvittig. Men man jo så også forvente, at den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale går foran med et godt eksempel og snarest tvangsopløser sig selv, nu hvor man har færre end 40 procent kvindelige ministre, siger politisk ansvarlig for DFU, Ivan Hedegaard.

Ivan Hedegaard henviser til, at 39 procent af de nye ministre er af hunkøn. S og SF har tidligere meldt ud, at halvdelen af ministrene skulle være kvinder.

- Egentligt synes jeg, det er til grin på forhånd at kvalificere eller diskvalificere nogen ud fra køn, men sådan tænker man åbenbart i S og SF. Jeg synes, at Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal hellere på forhånd skulle have meldt ud, at man ønskede, at halvdelen af ministrene var kvalificerede, siger Ivan Hedegaard.


Christiansborg, den 3. oktober 2011/kkb

PRESSEMEDDELELSE

DF: Der er stort set ingen huller i den nye kirkeministers uvidenhed om folkekirken

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe er forbavset over udnævnelsen af den radikale Manu Sareen til kirkeminister.

- For det første er der det forhold, at han har været lige ved at melde sig ud af folkekirken på grund af den kirkelige modstand mod vielser af homoseksuelle. Han tror åbenbart, at det er rent internt kirkeligt anliggende. Nu er det jo faktisk Folketinget, der lovgiver på Folkekirkens område. Med andre ord ved han ikke, hvad han taler om, siger Christian Langballe

- Det andet forhold er, at han i forbindelse med valget har oplyst, at han vil skille stat og kirke ad og give alle religioner ligeret. Det er jo i lodret strid med Grundloven og vil kræve en grundlovsændring. Mener kirkeministeren, hvad han siger, må han jo hurtigst muligt fremsætte et forslag om, at grundloven skal ændres, siger Christian Langballe, der lover Manu Sareen maksimal modstand i Folketinget, hvis han vælger at sætte sin egen dagsorden i embedet.

- Vi vil i DF kæmpe med næb og klør for den folkekirkeordning, vi har, som er verdens bedste. Vi vil også kæmpe for vores fornemme gamle Grundlov”, slutter Christian Langballe.

Danske Statsministre 1842 - 2011

Helle Thorning Schmidt 2011 (Løftebrudsregeringen)

Anders Fogh Rasmussen, statsminister 2001-2009 (Venstre)

Poul Nyrup Rasmussen, statsminister 1993-2001 (Socialdemokratiet)

Poul Schlüter, statsminister 1982-93 (Det Konservative Folkeparti)

Anker Jørgensen, statsminister 1975-82 (Socialdemokratiet)

Poul Hartling, statsminister 1973-75 (Venstre)

Anker Jørgensen, statsminister 1972-73 (Socialdemokratiet)

Jens Otto Krag, statsminister 1971-72 (Socialdemokratiet)

Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968-71 (Det Radikale Venstre)

Jens Otto Krag, statsminister 1962-68 (Socialdemokratiet)

Viggo Kampmann, statsminister 1960-62 (Socialdemokratiet)

Hans Christian Svane Hansen, statsminister 1955-60 (Socialdemokratiet)

Hans Hedtoft, statsminister 1953-55 (Socialdemokratiet)

Erik Eriksen, statsminister 1950-53 (Venstre)

Hans Hedtoft, statsminister 1947-50 (Socialdemokratiet)

Knud Kristensen, statsminister 1945-47 (Venstre)

Vilhelm Buhl, statsminister 1945 (Socialdemokratiet)

Erik Scavenius, statsminister 1942-43 (Det Radikale Venstre)

Vilhelm Buhl, statsminister 1942 (Socialdemokratiet)

Thorvald Stauning, statsminister 1929-42 (Socialdemokratiet)

Thomas Madsen-Mygdal, statsminister 1926-29 (Venstre)

Thorvald Stauning, statsminister 1924-26 (Socialdemokratiet)

Niels Neergaard, statsminister 1920-24 (Venstre)

Michael Petersen Friis, statsminister 1920 (uden for parti)

Otto Liebe, statsminister 1920 (uden for parti)

Carl Theodor Zahle, konseilspræsident 1913-20 (Det Radikale Venstre)

Klaus Berntsen, konseilspræsident 1910-13 (Venstre)

Carl Theodor Zahle, konseilspræsident 1909-10 (Det Radikale Venstre)

Ludvig Holstein-Ledreborg, konseilspræsident 1909 (Venstre)

Niels Neergaard, konseilspræsident 1908-09 (Venstre)

Jens Christian Christensen, konseilspræsident 1905-08 (Venstre)

Johan Henrik Deuntzer, konseilspræsident 1901-05 (Venstre)

Hannibal Sehested, konseilspræsident 1900-01 (Højre)

Hugo Egmont Hørring, konseilspræsident 1897-1900 (Højre)

Tage Reedtz-Thott, konseilspræsident 1894-97 (Højre)

Jacob Brønnum Scavenius Estrup, konseilspræsident, 1875-94 (Højre)

Christen Fonnesbech, konseilspræsident 1874-75, (Højre)

Ludvig Holstein-Holsteinsborg, konseilspræsident, 1870-74 (Mellempartiet)

Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs, konseilspræsident 1865-70 (Højre)

Christian Albrecht Bluhme, konseilspræsident 1864-65 (Højre)

Ditlev Gothardt Monrad, konseilspræsident 1863-64 (De Nationalliberale)

Carl Christian Hall, konseilspræsident 1860-63 (De Nationalliberale)

Carl Eduard Rotwitt, konseilspræsident 1859-60 (Bondevennerne)

Carl Christian Hall, konseilspræsident 1857-59 (De Nationalliberale)

Carl Christopher Georg Andræ, konseilspræsident 1856-57 (Bondevennerne)

Peter Georg Bang, premierminister 1854-56 (uden for parti)

Anders Sandøe Ørsted, premierminister 1853-54 (uden for parti)

Christian Albrecht Bluhme, premierminister 1852-53 (Højre)

Adam Wilhelm Moltke, premierminister 1848-1852 (uden for parti)

Kilde: Folketinget  (Nyt fra Folketinget)

Free counter and web stats

 web counter html code
web counter html code


English

American

Canada

Dansk

Norsk

Svensk

Nederland

Chinese

Greece

Germany

 Copyright © 1997-1998-1999-2000-2001-2002-2003-2004-2005-2006-2007-2008 - 2009 - 2010 - 2011 - Bent Bay

 

.