Panevezys ligger ca. 50 før grænsen til Letland. Altså i den nordlige ende af Lithauen. Jeg har to år i træk ferieret i dette naturskønne område. Temperaturen ligger næsten 10 grader over hvad vi har i Danmark. Selve byggeriet og vejnettet er ikke noget at prale af. Derimod deres byskilte, er noget helt enestående.

Grunden til at jeg kom til Panevezys første gang var Eglé, som jeg havde som penneveninde.

Lithauisk Folkemusik

Kommer du en tur til Lithauen, så forsøg endelig at komme på en bar eller markedsplads hvor de optræder med Folkemusik. Lithauerne kan virkelig more sig, og ingen behøver at føle sig udenfor.


Hvor var det flot med de hængende træer over vejen. "Desværre" kom jeg denne vej i tørvejr. Når træerne var våde, nåede de helt ned til jorden med toppen.

Ikke alle steder i Lithauen er det let at komme frem med Campingvogn, men det kommer jo også lidt and på The Driver! Kommunevejene er ikke asfalteret, men de større veje har fået asfalt, engang! Hastighedsbøder er noget af de billigste souveniers man kan få i Lithauen. Jeg kørte 120 km/t, hvor man måtte køre 80 km/t, og fik en bøde på 20 danske kroner.

Hovedstaden, Vilnius er et besøg værd. Her ser man gamle Københavnske troleybusser i gaderne. Gamle danske og svenske maskiner, og andet skrammel fra vesteuropa. Billedet ovenfor viser den største markedsplads i Vilnius. Kun få hundrede meter fra atomkraftværket. Jeg "skulle" på toilettet, og fandt frem til et offentligt WC. For det første måtte jeg købe toiletpapir, derefter bliver du lukket ind i noget der ligner en svinestald. Der er kun et ca. 1 meter højt plankeværk imellem toiletterne. Men hvor er det hyggeligt at sidde der og tale med "naboerne". Der er ikke noget toilet, men man sidder på hug over et hul i jorden. Men skal man, ja så, SKAL MAN!

Disse to ældre damer, forsøgte i to dage at sælge deres frugter. Til sidst købte jeg det hele for 20 Litu (ca.15 danske kroner). Vi lavede syltetøj af det hele. Mange steder ser man folk som sælger alt muligt. Lige fra brugte batterier, cykelegere og nedfalden frugt.

Jeg har rejst i hele Europa, men aldrig set så flotte gravsten som på kirkegårdene i Lithauen. Også i landsbyerne. Et nøjagtigt foto af afdøde er sandblæst i stenen. Endvidere er der friske blomster på alle gravene. Ja, det er der også på enkelte grave herhjemme.

 

Cross-Mountain, (Hill of Crosses) kaldes dette smukke sted. Stedet ligger nær Siauliai, nord fror Panevezys. Det fortælles at i 1850 mistede bonden, som ejede jorden, sin kone. Han satte et stort trækors på højen til minde om hende. Siden er der kommet i tusindvis af kors til på højen. Alle som besøger stedet, har endten et kors med hjemmefra, eller køber et på stedet hos en af de mange sælgere. Den mindste Lihaunske pengeseddel på 1 Litu, ses ofte foldet eller revet så det ligner et kors, hængt på et andet kors. På billedet: Meglé & Eglé.

I de fleste små forretninger bruges den gode gamle "Kugle-Ramme"

 
 
Litauen er i dag et lille land , men i tidligere tider var landet en reel stormagt der på et tidspunkt strakte sig fra Østersøen til Sortehavet.
Litauen var det sidste land i Europa der blev kristnet , i lang tid modstod Litauerne presset fra de Tyske korsriddere. Stammerne i Litauen sluttede sig til sidst sammen under ledelse af Kong Mindaugas der blev kronet i 1253.

I 1300 tallet betød mongolernes angreb at kongeriget i Kiev brød sammen og Litauen begyndte ekspansionen mod øst og syd under Gediminas. Hans nevø giftede sig i 1386 med donningen af Polen og de to riger blev slået sammen hvilket blev til en reel stormagt.
Efter at den Polsk - Litauiske hær havde besjret Teutoner ordenen i slaget ved Grunwald i 1410 blev der i 1413 indgået en ny union mellem de 2 lande.
Den næste virkelige trussel mod denne union kom i 1480 da Ivan III blev kronet i Moskva. Den Polsk-Litauiske union var på sit stærkeste i midten af 1500 tallet men i 1600 tallet faldt unionen sammen pga de mange krige og bondeoprør.

Ved Polens deling i 1772 overtog Rusland magten over Hviderusland , i 1795 forsvandt den Polske stat imidlertid fuldstændigt fra landkortet og Litauen led da samme skæbne.

Polakkerne gjorde oprør i 1830 og 1863 og ligeså gjorde Litauerne men oprørene blev brutalt slået ned. I 1832 betegnede Rusland Litauen som nordvestterritoriet der var at betragte som en integreret del af Rusland.
I årene fra 1864 til 1905 intensiverede man russificeringen af Litauen hvilket bl.a. betød at alle tekster på litauisk skulle trykkes med det Russiske alfabet.

I 1905 fik de forskellige folkeslag i det Russiske imperium ytringsfrihed og man begyndte i Vilnius at udgive 2 dagblade på litauisk og på polsk.
Under 1ste verdenskrig besatte Tyskland det meste af Litauen og man tillod at der blev valgt et litauisk råd. Der opfordredes til dannelsen af en stat med Vilnius som hovedstad og den 16 februar 1918 erklærede rådet Litauen for selvstændigt.

I 1919 invaderede den røde hær Vilnius og indsatte en kommunistisk regering , men blev tvunget til at trække sig tilbage.

I 1926 blev der indgået en ikke angrebspagt mellem Litauen og Sovjetunionen. I 1938 opstod et meget spændt forhold til Polen der krævede herredømmet over Vilnius , på samme tid blev regeringen presset af en nazistisk gruppe der krævede løsrivelse af Klaipeda ( Memel )
Efter at Tyskland og Sovjetunionen havde indgået en ikke angrebspagt blev Litauen reelt besat af Sovjetunionen i 1940 og i august måned blev landet optaget som republik i Sovjetunionen.

Under den tyske besættelse blev 100.000 af Vilnius indbyggere - de fleste jøder - myrdet. Vilnius var kendt som " Litauens Jerusalem ", og var blevet et af de vigtigste jødiske kulturcentre i verden.

I 1944 blev Vilnius indtaget af den røde hær og landet var endnu en gang besat af Sovjetunionen og nu indledtes en meget intens sovjetisering der betød tvangskollektiviseringer og massedeportationer af indbyggere til andre dele af Sovjetunionen.

I juni 1988 dannedes Litauens Bevægelse for perestrojka,eksekutivkomiteen kaldte sig for sejm - hvilket var navnet på det gamle litauiske parlament. Sejm etablerede en dobbeltmagt parallelt med den officielle, og krævede at man anerkendte landets selvstændighed.
I juli trådte så Ligaen for Litauens Frihed for første gang frem. Den var blevet dannet i 1978 og krævede sovjetiske troppers tilbagetrækning fra landet og krævede selvstændighed
Repressionerne mod ligaens demonstrationer udløste protester både fra ligaen og Sejm hvilket førte til en krise i det litauiske kommunistpartis ledelse.
Litauens regering ville ikke gå så langt som Estlands regering, der havde erklæret Estland for selvstændigt. Man gav indrømmelser overfor nationalisterne, som genindførelse af landets flag og nationalsang, anerkendelse af uafhængighedsdagen, accept af demonstrationer og indførelsen af litauisk som officielt sprog.

I marts 1990 erklærede det litauiske parlament landet for selvstændigt. Efter sammenstød mellem sovjetiske og litauiske tropper, anerkendte Sovjetunionens nye statsråd i september 1991 de tre baltiske staters selvstændighed, og 17. september 1991 blev landet optaget i FN.
Landets nye forfatning blev vedtaget ved en folkeafstemning 25. oktober 1992.

Du er velkommen til at sende denne side til venner

Click here to send this page to a friend!

 susnet.se tjänster - statistik och besöksräknare utan reklam


 free counters

Copyright © 1998 - 2014 -  Bent Bay