|
.
Sang på Jydsk.
A haar tjent Jens Masen
A haar
tjent Jens Masen,
no
halvanden or,
skønt
han er en asen i
og om
hans Gord.
A maa
pas hans Høwde,
a maa
ref hans Fyld,
haar æ
ett og løw´ve;
saa faar
a æ skyld.
A haar
gyd hans Ruesstok,
a haar
past hans Lamm´,
drøwen
mæ hans Goesflok
aa og i
æ Damm´.
Rejen
med hans Følkloj
fløt´en
affentow,
rend æ
Gord si Møllboj,
nær de
anner sow.
Der haar
ingen frej mæ,
a haar
hat æ stræng,
skjønt æ
Stodder stej´ mæ
nejsten
uden Peng!
Kom mi
bette Kipkal,
kom mi
bette Kwi´!
Hosbond
han er hwipgal
sø´n ved
Awtensti.
Derfor
maa do rapp´ dæ
no mi´
bette gul´;
her haar
a di´ Klaptræ,
hwor
haar do di Mul´?
Bløw wor
Husbond hwipgal,
det war
ild´ aa spør´;
kom mi´
bette Kipkal
med di`
løjen Ør´!
Sang på
Fynsk
Fo ajle di
smaa Blomster dæ dow æ te i Aar,
o Fovle,
de æ ette te o sej e,
saa fin
o frisk o favner, som Bøjeskovi staar
dæte har
je aller før set lej e;
o hvor
je venjer Øjet hen, je ser saa sære
tenj,
de
løvter saa founerli her inje i mit Senj.
Je
mærker i Aar, i Danmark æ de Vaar,
de
løvter saa founerli her inje i mit Senj,
Naturen
æ foaret, ej er je ha voen blenj.
Om Moeni
da fløjer di Fovle u me Sanj,
som om
de fo Nattero vil takke;
o gaar
je ne ve Bækki i Avtenstun iganj,
da æ de,
som Bøllerne ku snakke;
saa
hvisker de saa sælsomt i
Ellekrattets Løv,
hver
lille Blomst, hun nikker mildt o sejer te
mej, tøv.
Je
mærker i Aar, i Danmark æ de Vaar,
hver
lille Blomst, hun nikker mildt o sejer te
mej, tøv.
Naturen
æ fo´aret, ejer je ha voen døv.
O
Folkets Lyv æ heller knap, som de plejer
von,
de skyer
Blomst i mannen simpel Hytte;
o vil I
bare venjte ino et lille Koen,
saa
bliver Boni Lanjets bedste Støtte;
di gamle
Folkeviser, dæ ha lydt ve Kamp og Lej,
di æ som
Fovletoner, je ka høre på mi Vej.
Je
mærker i Aar, i Danmark æ de Vaar,
di æ som
Fovletoner, je ka høre på mi Vej.
de hele
æ for´aret, ejer o a de æ mej.
- Send this Homepage to a friend:
Visitors online:
- right
now
Copyright ©
1997-1998-1999-2000-2001-2002-2003-2004-2005-2006-2007-2008
- 2009 - 2010 - Bent Bay
|
