.

Julen 2013

Julens historie

(Se nederst på siden - Video - Fremstilling af Æbleskiver - Engelsk tale)

 

Julen har oprindelse i en hedensk solhvervsfest, hvor man holdt en ceremoni til ære for frugtbarhedsguden Frej. I 300-tallet blev den overtaget af den kristne kirke som en fest for Jesus' fødsel og den blev i 354 fastsat til den 25. december, som også var dagen, hvor man fejrede solen i Rom. Oprindeligt fejrede man den oldnordiske jul i januar.
Grunden til at vi i Danmark fejrer juleaften den 24. december er, at det ved store kirkefester var skik at man vågnede natten før, for at forberede sig åndeligt, og det er så blevet til juleaften. Julen går ifølge kirken fra advent til helligtrekongersdag.

Ordet juls betydning er man usikker på, men julefester sættes første gang i forbindelse med Harald Hårfager i ca. 875. Dog havde disse fester en lidt anden karakter, som også ses af udtrykket ”at drikke jul”.

Den jul vi kender i dag, er et sammensurium af kristne, hedenske og kommercielle påhit. Gennem århundrede har de kæmpet om overtaget, men specielt i det 20 århundrede blev der indført et hav af nye traditioner. Mange af de traditioner som vi i Danmark ser som de grundlæggende, såsom julegaver, juletræ og julemanden, er faktisk ret nye, men har dog aner i de oldnordiske traditioner.

 


Dansen om juletræet

Hvorfor danser vi om juletræet, og hvor længe har vi gjort det?

De første danske juletræer , som vi kender til,  blev tændt i hhv. 1808 og 1811. Det vides ikke, om der blev danset omkring disse træer eller ej, men det er ikke usandsynligt. Det første helt sikre vidnesbyrd om dans rundt om juletræet i et privathjem er faktisk Peter Fabers "Højt fra træets grønne top", der stammer fra 1847/1848.

Engle dansede om træet i 1817
Allerede 30 år tidligere havde Heiberg dog digtet om, hvordan der danses om juletræet i "Himmelby". I " Julespøg og nytårsløjer" fra 1817 fortæller han om, hvordan en fattig københavner-pige oplever jul i Himmelby, og bl.a. kommer til at danse om juletræet med englene. En sådan idé havde han næppe fået og brugt, med mindre dans omkring træet var et  fænomen, som hans publikum ville forstå og acceptere som et naturligt element i julefesten.


Hvid Jul

For mange er "hvid jul" ensbetydende med "rigtig" jul - men hvor ofte er julen hvid herhjemme?

For bondesamfundet mennesker betød det næppe noget særligt, om julen var hvid eller ej. Men i meget af den julelitteratur, postkort m.m. som bryder frem i slutningen af 1800-tallet ser man den hvide jul. Fx i én af de rigtige klassikere "Peters Jul" der første gang udkom i 1866 skal julen være hvid. Næsten alle danskere kan jo citere de første linjer: "Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så véd jeg julen kommer". I over 100 år har sneen således været ét af julens symboler, så der i dag er der sikkert også en del nostalgi i ønsket om "Hvid Jul". 

Dvs. når man undtager vejrregler som fx "Hvid jul giver grøn påske" og lignende. Ved hvid jul forstår Meteorologisk Institut, at over 90% af Danmark om eftermiddagen den 24/12 er dækket af sne på mindst 1/2 cm´s dybde. En sådan "Hvid Jul" har vi kun oplevet 7 gange siden år 1900: nemlig 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981 og 1995. 


Julemærker

Julemærker er ikke nogen helt entydig størrelse. De kan bruges til at forudsige vejret med, men også til at sætte på julebreve. Begrebet dækker over to forskellige ting 

Det første julemærke til at sætte på breve og kort kom i 1904. Idémande var postmester Einar Holbøll, og mærket, som udførtes i en rødviolet farve fik dronning Louise som motiv. Dette mærke, der var verdens første, blev præsenteret for den 16. november 1904 og kostede 2 øre. Mærket kom i et oplag på 6 millioner og der blev solgtes ca 3.700.000 stk.  Indtægten fra mærket gik til velgørenhed - også et gammelt element i julen. I mange år blev de særlige julemærkehjem drevet til gavn for syge og dårligt ernærede børn, i dag kæmper hjemmenes unge gæster mod overvægt.

Troede Christian den Fjerde på julemærker?
En anden slags julemærker hører hjemme i bondesamfundet og er en slags "spådomskalender" mht. vejrliget. Mærkerne har for som 12 cirkler, der blev tegnet på en bjælke eller lignende og delt på midten. Mærkerne blev udfyldt med forskellige symboler, alt efter vejrliget i de tolv dage fra 25. december og frem. Juledags vejr svarede til januar, Anden juledag til februar, etc. således at vejret på hver af dagene blev taget som et varsel om vejret i en måned. Når mærkerne blev delt skyldtes det et ønske om at gøre kalenderen mere nøjagtig, sådan, at formiddagsvejret svarede til vejret i en måneds første halvdel, og den sidste halvdel repræsenterede månedens sidste halvdel.
Èn af de, der kendte julemærkerne og brugte dem var Christian den Fjerde, som har sat mærker i en del af sin skrivekalender fra 1614. Men han har kun markeret får af dagene. Enten har han haft for travlt - eller også har han måske ikke taget dem helt alvorligt?


Julemandens rensdyr

Da amerikaneren C.C. Moore i 1823 udgav digtet "A visit from St. Nicholas"  lader han Julemandens - eller rettere St. Nicholas´ - kane blive trukket af otte rensdyr

I amerikansk tradition har rensdyrene navne, og kaldes Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder og Blitzen. I dansk oversættelse gengives de normal som Sprinter (eller Springer), Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. 

Reginald med den røde tud?
Et sidste rensdyr, som måske idag er det mest berømt, nemlig Rudolf, findes ikke i den oprindelige tradition. Rudolf er en kommerciel opfindelse, som blev gjort i 1939 af forfatteren Robert L. May, der blev bedt om at digte en julefortælling til stormagasinkæden Montgomery Ward. Meningen var, at julehæftet skulle erstatte de regne/malebøger, som magasinet plejede at uddele i PR-øjemed. Til brug for dette hæfte digtede May historien om hvordan julemanden afleverede gaver til Rudolfs familie, og blev opmærksom på, at det lyste rødt fra dyrets værelse. Julemanden fandt da på, at den røde næse kunne bruges som lygte i den stadig tættere tåge, som var ved at standse årets gaveudbringning.
I 1939 blev der uddelt over 2 millioner hæfter om rensdyret, som i øvrigt både hed Reginald og Rollo, mens det endnu var på tegnebrædtet. Det første kommercielle tryk kom i 1947,  efter at Robert May selv havde fået copyrighten til figuren. I 1949 udkom sangen  "Rudolph, the red-nosed reindeer", og figuren er blevet en fast del af den amerikanske forestilling om Julemanden. Bogen om Rudolf blev oversat til dansk omkring 1950.


Æbleskiver

På 1800-årenes bondegård var det ikke ualmindeligt, at karle og piger fik et bestemt antal æbleskiver, som de kunne spise i julen 

Æbleskiverne regnedes som en stor delikatesse og ville i dag svare til, at man fx fik en "købmandskurv" med lækkerier af sin arbejdsgiver.

De ældste æbleskiver kunne rent faktisk være en skive af et æble, der var dyppet i dej og stegt. Senere - i 1850´erne kan man træffe opskrifter, bl.a. hos den navnkundige frk. Jensen, hvoraf det fremgår, at der lægges en æblestump eller kompotklat inden i de "runde" æbleskiver mens de bages.

Se alt om Æbleskiver

http://www.solvangrestaurant.com/


Tilbage til Juleindex - Back to Christmasindex

Send this page to a friend
Click here to send this page to a friend!

  Free counter and web stats

 web counter html code
web counter html code

free counters

Copyright © 1997-1998-1999-2000-2001-2002-2003-2004-2005-2006-2007-2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - Bent Bay