Det var ikke Ditte der blev lemlæstet - Jeg passer på min hund.

Webmaster Bent Bay

Hunden kan overleve trods alvorlige kvæstelser.
Hund blev slæbt efter bil
Findes der nogen undskyldning for tortur af Hunde i Danmark?

 

Dette er ikke Bella! Hun er endnu længere nede. Også fysisk og mental. (Red)

Hundeejer fra Nørre Alslev på Falster glemte, at dyret var bundet fast til bilen, der kørte op mod 80 kilometer i timen
Ejeren af en hund kørte onsdag aften til en tankstation i Nørre Alslev
uden at ane, at hunden dermed blev pint og plaget.
Dyrets snor var sat fast på bilens krog, men det havde ejeren tilsyneladende glemt alt om. Hunden har flere alvorlige skader. Blandt andet er poterne slidt ned til knoglerne,
oplyser politiet i Nykøbing Falster.

På et tidspunkt var farten oppe omkring de 80 kilometer i timen, siger den vagthavende hos politiet. Men heldigvis for dyret var turen forholdsvis kort.

En dyrlæge har sagt, at hunden sandsynligvis vil overleve, og det er jo egentlig ret utroligt, bemærker den vagthavende, der ikke har oplysninger om hundens race.

Hvad tænker Bella? Også munden er ødelagt!

Bella proppet med medicin.

 

 

Bella med bandage / Overvågningskameraet / Rensning af sårene.

Hvilken straf er stor nok til hundeejeren?


Der findes ikke nogen.
Hvorfor afliver man ikke hunden?
Har den stakkels hund ikke lidt nok?
Er både Dyrlæge og Hundeejer totalt idioter?
Hvad med at give dem en tur på slæb? Jeg kører gerne!
Hvorfor har Danmark ikke et rigtigt Dyrepoliti?
Der er jo så meget vi ikke har, som andre lande har haft i årevis.
 Det koster ca. 20.000 kroner at retablere Hunden!
Hvorfor skal ejeren ikke betale? Han sidder måske allerede i fængsel?
Det vil tage mindst 2 måneder at få hunden på højkant!
Hunden skal have et nyt venligt hjem.

Forhåbentlig et sted hvor man bruger hovedet!

Bella tvangsfjernet

Hunden Bella, der i sidste uge blev slæbt en kilometer efter sin ejers bil, er nu blevet tvangsfjernet. En nabo tog sagen i egen hånd og kørte til dyrehospitalet med tæven efter at have hørt hende hyle i tre dage. Desuden bliver Bellas hvalpe også fjernet fra ejerne, der ifølge politiet "ikke er i stand til økonomisk at give hunden det, den behøver". Man kan støtte Bella på gironummer 652 7744, der henviser til Dyrenes Beskyttelse, og hvis man mærker girokortet "Bella" går pengene ubeskåret til Bellas behandling.
 

Bella hjemløs igen 21. DECEMBER 2006

Hunden Bella, der for et par måneder siden blev mishandlet af sin daværende ejer, skal tilbringe julen på Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde, da dens nye ejere er sprunget fra. Disse ejere, en familie fra Dronninglund i Nordjylland, har nemlig erfaret, at en af de hunde, de havde i forvejen, var for aggressiv over for Bella.
Tør man spørge - har den familie ikke hunde nok i forvejen? Selvfølgelig ville familien stå som en Engel, i andres øjne!

(Webmaster)
 

Ville Hundeejeren gøre det samme mod et familiemedlem? 3 dage uden hjælp???
Jeg bliver helt syg ved at tænke på dette forbandede svineri.  Penge til bil og cigaretter, men ikke til behandling af "Menneskets Bedste Ven"!

(Webmaster - Bent Bay)

3.November 2005. Ny familie til Bella. Hunden, der i sidste uge blev slæbt efter en bil med 80 kilometer i timen, skal fremover bo i Nordjylland. Der har været rigtig mange personer, som har ønsket at tage sig af den et-årige staffordshire Bella, som i sidste uge blev slæbt efter en bil med 80 kilometer i timen på Falster.
Men nu har Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde besluttet sig for, at det bliver familien Frederiksen i Dronninglund i Nordjylland, der bliver hundens nye ejere. .
Familien har i forvejen to hunde og bor på et nedlagt landbrug med otte tønder land. Bella skal dog først til Nordjylland, når den er blevet færdigbehandlet for de skader, som den pådrog sig, da den blev slæbt efter bilen.

Hvem har sagt: Det er synd for familien? Tryk her.

Breve fra læserne

Tjaa, jeg ved ikke hvordan folk selv ville have det, hvis det var dem som var blevet slæbt bag en bil og måske havde fået en del skader. Jeg kan kun bakke op om Bent Bay's holdning. Hvordan tror man at hunden vil reagere, hver gang den ser en bil? Nu er det jo svært for os mennesker, at høre hvad hunde siger, nok fordi de er mere kloge end vi mennesker, nemlig kun at tænke og ikke tale. Men jeg tror nu nok, at hunden ville vælge at få fred, spurgte man den lige efter turen, eller 14 dage efter. Selvfølgelig kan man behandle hunde, selvfølgelig kan man af næstekrælighed behandle og være god mod hunden og selvfølgelig, kan man dulme ens egen dårlige samvittighed, ved at prøve at udtrykke hundens tanker. Men hvem af os ved helt ærlig, hvad hunden helst selv ville? Ingen af os; da ingen endnu har kunne læse hundes tanker og det er der en del som burde være glade for.

Mvh. Dyreværnsforeningen hundes trivsels formand. Frank Gripping


I sku bare vide...Jeg bor i Nørre Alslev,og tro mig rygterne svirer om den familie. Der har været løbesedler og underskrifts indsamling for at få Bella fjernet, hvad da også lykkedes. I nogle lande har folk et andet syn på hunde og dyr end vi danskere har. Og Bellas ejere var ikke danskere, men øst europæere. Bare det at hun i en alder af 1 år allerede har et kuld hvalpe, er jo dybt forkert. Og at naboen må passe de hvalpe og Bella for at de har en værdig hverdag siger vist også alt. Jeg mener at vi alle bør kæmpe en kamp for at få indført permanent lov om at folk der behandler dyr sådan, må aldrig eje et dyr igen, og så skal der følges op på den slags mennesker, med uanmeldte besøg fra politi, så de kan fjerne et ny anskaffet dyr, hvis folk med forbud mod at holde dyr, anskaffer sig et nyt.
 

K.h. PKAs Pia.

Bent, jeg er rystet over at ejeren fik hunden med hjem og havde den i 3 dage. Hvor er vi henne er både dyrlæge og politi, idioter på Falster
Familien skal aldrig have lov til at have dyr af nogen slags!
 

Med Venlig Hilsen
Erik Sørensen

28.oktober 2005 - Hej Bent Bay.

Har kigget lidt på dine sider og kommer hertil, og bliver vred af harme over hvordan mennesker behandler andre levende væsner... I øjeblikket er der heldigvis meget focus på hunde og katte, og hvor er det godt at det bliver belyst. Jeg er selv ejer at en dejlig blanding af en Schæffer og New foundlænder, en han på 8,5. og to hankatte, den ene på 5 år og den anden på 7 mdr. jeg var på arbejde da jeg hørte i nyhederne om den stakkels hund fra Nykøbing-Falster, og der stod jeg med tårer i øjene og gjorde aftensmaden klar til de gamle mennesker. Jeg havde den samme følelse som jeg havde da jeg så det program, om hunde og katte der bliver brugt til pels, jeg græd som pisket da jeg så det. Hvordan i himlens navn kan mennesker være så kolde, så ligeglade med dyrs følelser? Det er ikke et stykke legetøj de står med, men levende væsner, de udsætter for den værst tænkelige form for tortur!!! Jeg fatter ikke at der ikke skrides ind overfor den slags! De har sgu da krav på den samme behandling som os mennesker, et værdigt liv - det de bliver udsat for herhjemme og i udlandet er så absolut ikke værdigt. Vi har Menneskerettighedsdomstolen, hvor bla. tortur af mennesker bliver behandlet. Hvad med om vi fik det samme for dyr?! Jeg havde forinden købt et har handsker i den tro at det var lammeskind, med lækkert for i. Efter den pågældende udsendelse er jeg i tvivl om hvad det egentligt er lavet af, for det kan ligeså vel være hund/kat som lam... Jeg overvejede på det kraftigste at smide den ud, men kom til den konklusion at beholde dem fordi, hvis det er en hund eller kat der har ofret sit dyrebare liv for nogle handskers skyld, og jeg så bare smed dem ud, var deres kamp forgæves, derfor beholdte jeg dem, for at de hos mig skulle ha det godt... Giver det mening? Lad os få stoppet dyremishandling af enhver form, om det er pels, i en varm bil, kampe osv...
 

Med venlig hilsen Maria Grådal

En stakkels hund bundet til en bil!! En Bil? Hvad f... laver en hund bag en bil !
ja undskyld mit bande  udtryk.. Jeg har ikke ord mere snart... for alt dette mishandling af dyr i det hele taget..Ja hvad kan man snart skrive? Det sker jo hver dag og hver gang gør det ondt så forbandet ondt at høre om de dyr der næsten dagligt bliver misrøgtet!!! Hvad lavede denne hund bag en bil? Jeg fatter ikke dette? Hvis han skulle på tanken og tanke op ja det er da ok..men hvorfor sætte en hund i snor bag en bil? for at lufte? for at den skulle se lidt natur? Jeg er fuldstændig målløs..! Skulle den tisse der?
 En hund i snor bag en bil kan ingen undskylde...Jeg er harm og jeg gentager - jeg er meget harm....!


www.123hjemmeside.dk/Alt-om-dyr  Gitte

Läste om hunden på din sida.....fruktansvärt, nästan så man gråter när man ser bilden på den stackars hunden. Nilla

Stakkels hund.

 Hvordan kan man "glemme" sin hund, der er sat fast til et anhængertræk? Hvad er det for en ejer der sætter en hund fast til en bil? En stakkels hund med en hvalp. Brug dog hjernen! En hund bør kunne vælge sin ejer selv.........

10.Nov. 2005.Jeg græd hjerteskærende da jeg hørte i TV og senere læste om ulykken med Bella.. Først var det med en følelse af had mod den mand der kørte bilen..
Så huskede jeg med et, hvordan jeg selv efter et besøg hos en købmand var på vej hjem men havde glemt min elskede hund ved hundekrogen..forfærdet løb jeg skamfuldt tilbage efter min hund som gloede underligt på mig..
 Pludselig gik det op for mig at Bellas ejer bestemt ikke havde ønsket denne forfærdelige ulykke og nu vil fremstå som en total hjernedød idiot i næsten alle folk øjne, sådan er vi jo vi mennesker..nu skal han faneme ha på puklen..
Ulykken gjorde så ondt at læse om og det var grusomt for stakkels Bella...Men alligevel må det ikke glemmes at den mand som et øjeblik havde glemt bella var tøjlet til bilens krog, sikkert fordi der ingen krog var monteret uden for tanken ikke gjorde det med vilje men i tankeløshed og han har det stensikkert ikke godt og vil huske det resten af sit liv...
Det der skrives om misrygt, det skulle ha været stoppet for længe siden, der var jo vidner til, men som hos os mennesker skal der ske drastiske ting før der gribes ind...
Lis Fra Aalborg

Det var ikke på Tankstationen der manglede en krog til Bella. (Red.)

Tak skal du have Bent! Jeg har lige læst den sidste artikel og nu kan jeg godt rase endnu mere. For naboerne har vidst over længere tid at Bella og hvalpene blev mishandlet! Hvad tænker folk dog på! Hvorfor gør de først noget så sent!! Hvorfor går folk med skyklapper? Jeg kan ikke med de mennesker der ikke har noget til overs for dyr og bare ser den anden vej. Jeg bliver så harm..har ikke ord. Denne jeg har lavet passer perfekt til dette:

Jeg vil skrive om det på min side i morgen, skal lige have det rigtige sat ind og falde lidt ned! Jeg ryster helt af raseri og græder indvendig på Bellas vegne!

Vi sætter rekord i dyremishandling


Dræbt hund i sort affaldssæk fundet i vandet ved Gilleleje. Kat hængt i lysmast. Hund slæbt efter bil. Hund kvalt i 80 grader varm bil. Hund kvalt i eget halsbånd.
Det er bare et par af de overskrifter, dyremishandlingen har skabt siden sommeren.
Vi har sat en ny uhyggelig rekord, når det gælder mishandling af dyr. Det viser bunken af anmeldelser på politiets skrivebord.
Alene i årets første 6 måneder er antallet af de sager, politiet modtager om dyremishandling, mere end fordoblet i forhold til år 2001 - fra 227 til 542 i dag.
Og det er til trods for, at der længe har været massiv fokus på grusomme handlinger mod de forsvarsløse dyr.
- Meget tyder på, at vi er magtesløse over for den kedelige udvikling, siger Ole Münster, der er direktør for Dyrenes Beskyttetlse. Og han kræver derfor hårdere indgreb mod dyremishandlerne.
De triste tal dækker både over landmænds misrøgt af svin og heste, der ikke bliver fodret, hunde, der dør af varme i biler, og dyr, der bliver lemlestet bare for sjov.
Når politiet slår kløerne i gerningsmændene bag sager, hvor dyr bliver pint ihjel, er det ofte helt unge knægte på 15-16 år, der står bag mishandlingen. Voksne halvhjerner er også et stort problem.
Hvorfor bliver dyremishandlere ikke straffet, så de kan mærke det? En løftet pegefinger er ikke nok.
Forklaringen ligger i opdragelsen, siger Henrik Day Poulsen, der er speciallæge i psykiatri. Hvem skal opdrage voksne senil demente?
- Forældrene har været ekstremt dårlige til at sætte grænser for de her drenge. Hvis det altid handler om dig selv, og der ikke er nogen der lærer dig, hvordan du skal omgås dyr og andre mennesker, så risikerer du at udvikle de her ubehagelige træk.

Historien om Hunden Bella som blev slæbt efter en bil
- for første gang fortalt af Bella selv!!!


Solen skinner og Bella ligger lige i sol striben i sin bløde hundekurv.
Hun glæder sig til hendes far er færdig med at spise morgenmad så de kan
komme ud og gå deres dejlige morgen tur. Hun har et godt liv nu.
Men sådan har det ikke altid været for Bella, hun skulle så meget ondt
igennem før hun nåede hertil.

Da hun var helt lille hvalp boede hun hos en Bosnisk familie på Falster.
De havde slet ikke forstand på at passe ordentligt på en lille hund. En dag da hun havde været ude at gå med den ene af familiens sønner havde
han sat hende fast i familiens bil anhængertræk og gået ind for at spise
aftens mad. Efter aftens mad skulle far op og hente cigaretter på tanken .
Han anede ikke at Bella var bundet fast til bilen og kørte af sted.

Den stakkels lille Bella kæmpede for sit liv. De første meter kunne hun løbe
men ak bilen kørte meget hurtigere end en lille hund kunne løbe .
Hun blev slæbt efter bilen, hun hang i halsbåndet så hun havde igen mulighed for at bjæffe om hjælp, så de kunne stoppe.

På tanken opdagede faderen det frygtelige som var sket. Heldigvis var Bella mirakuløst sluppet med livet i behold ,og med forbavsende lette skrammer, den frygtelige medfart taget i betragtning. hun var jo ung, stærk og med en ukuelig mod på at leve.

Faderen angrede fortvivlet familiens uansvarlige adfærd. Han sagde til tankpasseren at han ville tage hjem og pleje Bellas sår. Men den gode tankpasser forlangte at Bella blev kørt til Dyrehospitalet. Bella havde aldrig været til dyrlæge før. Hun frygtede for sit liv - ville de mon aflive hende?

Men på dyrehospitalet blev Bella ikke aflivet . Dyrlægen kunne se at Bella
sagtens kunne blive helt rask med den rigtige behandling.

Allerede efter et par dage var hun meget bedre og kunne komme hjem til sin familie. Dyrlæge forklarede faderen hvordan Bella skulle passes , og at hun skulle komme igen nogle gange før igen var rask.

Men ak - hjemme hos familien blev Bella slet ikke passet, som dyrlægen havde sagt. Hun blev bare lagt udenfor i et utæt hundehus.

Nu skrev avisen om Bellas frygtelige biltur. Alle havde meget ondt af Bella, men hun havde dog overlevet og var i bedring.

Alligevel råbte nogen: Den hund burde aflives og på Bent Bays hjemmeside(http://www.bentbay.dk/hund_efterbil.htm) stod :

Hvorfor afliver man ikke hunden?
Denne sætning hang som en fatwa ( Dødsdom afsagt af en Iman ) over Bellas hoved men Bella ønskede ikke at dø , hun var ung, kun et år gammel og drømte om et godt hundeliv hos en kærlig familie.

Den gode nabo havde set hvordan Bella bare lå ude, selv om det regnede.
Hendes sår blev slet ikke passet som dyrlægen havde sagt. Nu tog han sagen i sin egen hånd og kørte af sted med hende mod
Dyrehospitalet, hvor hun var blevet behandlet Skal jeg mon aflives nu, som de onde mennesker råber?

Men nej på dyrehospitalet aflivede de hende ikke , de ringede til politiet.
Dyrlægen og den gode politimand aftalte at de skulle prøve at få Bella langt væk fra Falster og sin uansvarlige ejer som muligt.

Det kan man ikke uden dommer kendelse , men de gjorde det alligevel. Den gode politimand tog Bella i sin favn og kørte med hende.

Ina Rex ( http://www.bentbay.dk/hund_syndHVA.htm ) råbte:
Er både dyrlæge og Politi helt idioter. Som aldrig skulle have med mishandlede dyr at gøre

Bella forstod ikke hvorfor de, som var i gang med at hjælpe hende skulle
være nogle idioter. Og hun forstod ikke hvorfor Bent og Ina råbte at hun skulle dø.

Men Bella forstod at hun var i live - på vej langt væk fra sin uansvarlige
familie, og at hendes sår heledes for hver dag.

På dyreinternatet passede gode mennesker Bella, og hendes sår fik kærlig
pleje og her var der ingen som talte om at hun skulle aflives.

Gode mennesker gik i gang med at finde et nyt hjem til hende, - helst langt væk fra Falster.

Der var mange mennesker som gerne ville hjælpe Bella , og valget faldt på et hjem helt oppe i Nordjylland. De havde i forvejen et par hunde. Har den familie ikke hunde nok i forvejen? - råbte Bent Bay.
Jo det har vi nok men hvor der er hjerterum er der også husrum. Bent Bay tilbød jo for resten heller ikke selv at hjælpe Bella, med husly

Bella blev installeret i sit nye hjem i Dronninglund - Nordjylland. Menneskene der ville hende det godt. Men ak i det nye hjem blev familiens 2 hunde jaloux på Bella . Vi vil ikke dele vores far og mor med dig!!
Så de kanøflede hende , og til sidst måtte Bella endnu en gang flyttes.

Igen var der nyt stof til Bent Bay s hjemme side.
Man kan ligefrem læse hvordan han svælger i stakkels Bellas nye ulykke.
Nu kunne Bents fatwa mod Bella endelig gå i opfyldelse Hvorfor afliver man
ikke hunden?

Bella var igen ulykkelig - Hvor kunne hun bo og få det godt. Hos Bent Bay kunne hun ikke bo og da slet ikke hos Ina Rex. At komme i "pleje " hos Ina Rex ville være den visse død for Bella. Ina forbandede alle, som ikke straks beordrede det lille dyr aflivet.

Men gode mennesker hjalp igen Bella.

Hun blev igen kørt østpå over Storebælts broen mod Sjælland - den nye familie boede i Nordsjælland.

Bella frygtede for sin nye familie , men hun havde intet at frygte Straks fra den første dag blev hun taget kærligt imod. Hun har endelig fået den prinsesse tilværelse som hun altid drømte om, og som hun sandelig også fortjente.

Hun tænker ikke mere på sin slemme barndom, hun har livet for sig hos sin
barmhjertige familie.

Bent Bays fatwa. - Hvorfor afliver man ikke hunden? står stadig skrevet på
hans hjemmeside - men det tænker Bella ikke mere på.

Nå, men nu har hun ikke tid til at fortælle mere, hendes far er blevet færdig
med at spise morgenmad. Hun hopper kækt ud af sin dejlige hundekurv, og løber logrende hen til far.

Bella lever lykkeligt til sine dages ende. Se det var et eventyr fra den virkelige verden - og det er ganske vidst.


Kærlig hilsen
Bellas venner

Samtlige i historien er autentiske personer. Deres identitet, udtalelser og
handlinger kan bekræftes på nedenstående kilder:

Foreningen til Dyrenes beskyttelse
Nykøbing F Politi Tlf: 5485 1448
Lollands Folketidende (Flere artikler Oktober 2005 - foråret 2006.)
Bent Bays Hjemmeside ( http://www.bentbay.dk/hund_efterbil.htm )
TV 2 - " Go aften Danmark " d 18. Jan 2006
Samt et utal af artikler i diverse dyre blade.
Historien er fortalt af
Hanne Hansen
og Signe Knudsen
 hannecoolcool@hotmail.com

Hvem har sagt: Det er synd for familien? Tryk her.
Er straffen for dyremishandling ikke stor nok?
Er loven for dårlig og håndhævning af loven lig NUL?
Send mig gerne din mening, som sættes på denne side.

Indkomne læserbreve

Brev til Webmaster Tryk på poten

Her er mere Svineri:

Mishandling af Får!

Hundekoger    Hundekvæler    Hundekampe  

Lene Espersen/Fischer Boel/Politi

 

Send this page to your friends

Click here to send this page to a friend!

 susnet.se tjänster - statistik och besöksräknare utan reklam

eXTReMe Tracker

 free stat counter


 free counters

Copyright © 2010 Bent Bay