LIVGARDEN JULI 1958 


GD 370839 Bent Bay

Sjælsmark Kaserne, Rosenborg - Østervoldgade 2B, Sorgenfri Slot, Sandholmlejen 1958 - 1959 + Konstabel 1963/64 ved Prinsens Livregiment Viborg.
Køreskolen som omskolingsleder for JEEP - DODGE & GMC : 1962 - 1964.
Er du også fra "JULI 58"? Så send mig nogle ord på min E-Mail adresse:

 bentbay@privat.dk


BENT BAY

Jeg er født 3. juni 1939. Det er der ikke så meget mere at sige om, men måske er jeg for gammel til at lege med html ! Efter en "normal" barndom, normal skolegang, efterskole, 16 måneder ved Livgarden (juli-1958), 2 år ved Prinsens Livregiment (62-64) og 8 år i Norge, blev jeg så Blandemester på Viborg Mørtelværk. Dette arbejde varede i 31 år. Februar 1999 valgte jeg at gå på førtidspension, hvilket jeg ikke har fortrudt.  Min helt store hobby er Country & Western musik.
Jeg spiller selv Harmonika, Keyboard og Mundharpe.

Se også


TIL ALLE OS FRA FØR 1945 !

Vi har overlevet! og det er helt godt klaret, når man tager i betragtning, hvad vi har været vidner til!
Vi blev født før fjernsyn, før penicilin, før polio-sukker, færdigretter, plastik, kontaktlinser, skate-boards og P-pillen. Vi kom før radar, Dankort, atomspaltning, laserstråler, tyggegummi og kuglepenne. Vi kom før strømpebukser, opvaskemaskine, tørretumblere, elektriske tæpper og før strygefrit tøj. Vi er fra før mennesket kunne gå på månen.
Vi blev først gift, dernæst boede vi sammen - hvor var vi dog gammeldags!
Før 1945 var hjælpen i huset en enepige og ikke en hjemmehjælper. Teenagers var ikke opfundet, og en dronning var hende, der var gift med kongen.
Vi er fra før hjemmegående husfædre, homoseksulles rettigheder, PCer og CDer. Før karriere-livsstilen. Vi er fra før plejehjem, gruppeterapi og selvhjælpsgrupper. Vi havde aldrig hørt om program 3 og TV2, elektriske skrivemaskiner, kunstige hjerter, kaffemaskiner, yoghurt og øreringe til mænd.
Førhen var SERVICE noget, som man helst skulle have 12 stk. af. Nu er SERVICE noget de har på kommunekontoret.
Vi er kommet fra Storvask til Hjernevask
Omkring 1940 kostede et ugeblad 50 øre, et Tekno-sæt kostede 18,75 kr, og mad til en familie ca. 250 kr. om måneden. Vi er fra en tid med RICH´s, rationeringsmærker og Julens Glæde - Nu har vi rotteræs, rockmusik og gevinsopsparing. Vi voksede op med sovs og kartofler og grød - Nu er det pizza og pomfritter fra MacDonald´s og pulverkaffe eksisterede slet ikke!
Aldersrentenydere er blevet til Folkepensionister !
Vi er fra før mobiltelefon, Komputere, fjernbetjening, naturgas. Vi havde ikke kiropraktorer ellers supermarkeder, mejetærskere eller malkemaskiner. Vi er fra før stregkoder, sygesikring, kollektiver og Christiania. Vi er fra en tid uden hårde hvidevarer, charter-rejser, genbrugsbutikker og bistandshjælp. Vi er fra før body-building, barbermaskiner, boblebad, The Beatles, carporte, kostpyramiden og drivhuseffekt.
Vi har levet før, under og efter "Muren" og den kolde krig. Vi har set skørterne til anklerne, til læggene, til knæene, til mit på låret og endnu længere op - og hele vejen ned igen!
MEN vi har overlevet! Er det ikke flot?
Hilsen
Bent Bay
 


free counters

 

Send this page to your friends

Click here to send this page to a friend!

 susnet.se tjänster - statistik och besöksräknare utan reklam

eXTReMe Tracker

 free stat counter

        

Copyright © 2008 - 2014 - Bent Bay