Dansk Folkepartis Ugebrev
Af Peter Skaarup
Mandag den 21. juni 2010

I Danmark skyder man ikke popstjerner

Det var med en blanding af vemod og lettelse, at jeg søndag modtog nyheden om, at den store finhval i Vejle Fjord nu endelig havde fået fred. I dagevis har vi fulgt dens lidelser i fjorden, hvor det store dyr lå og blæste luft og vandstråler op med jævne mellemrum, mens den ventede på at dø. Som så mange andre blev jeg også grebet af en barnlig glæde, da det fredag eftermiddag lykkedes for hvalen at komme fri, og svømme en tur, men desværre kun for at gå på grund andetsteds i fjorden. Der er nok ingen tvivl om, at dyret ikke har været helt velfungerende, og derfor er det på sin vis godt, at den nu ikke skal lide mere. Alligevel var der vel hos os alle hele tiden et lille håb om, at hvalen ville komme sig, og nå at stikke af.

Hvalens skæbne har givet stof til eftertanke. På tv, i radio og aviser har vi hver dag kunnet høre zoologer og andre hvaleksperter udtale sig om, hvorfor og hvordan hvalen var endt i Vejle. Efterhånden som man opgav at få den på finnerne igen, kom også spørgsmålet om, hvorvidt det ville være mere humant at aflive det store dyr. Her var alle eksperterne dog enige om, at det ikke ville kunne lade sig gøre; man kan ikke dræbe en hval på en human måde, lød forklaringerne. Her kunne jeg så ikke lade være med at tænke på de mange hvaler, som hvert år bliver jaget og dræbt rundt om i verden. Enten ulovligt, eller officielt til videnskabelige formål, eller på grund af traditioner og kulturer. Stadigvæk efter de samme metoder, som hvalfangerne i sin tid sejlede verdenshavene tynde med. En harpun, som skydes ind i hvalen og eksploderer, så hvalen pådrager sig svære indre, men ikke altid dødelige kvæstelser. Ofte forbløder dyret, og får altså en lang og smertefuld død. Helt efter bogen, hvad regler for international hvalfangst angår.

Når man i Vejle Fjord valgte at tage afstand fra en aflivning af det store dyr, hang det muligvis sammen med, at der stod så mange turister med kikkerter og så på – hvis de da ikke ligefrem var ubegavede nok til at svømme eller ro ud i fjorden og stresse dyret yderligere. Så måske de ’humane måder’ i virkeligheden gjaldt de mange nysgerrige mennesker i strandkanten, snarere end det store dyr, som lå og ventede på døden ude i vandet. Hvalen havde så også opnået noget nær kultstatus i Danmark, på den tid den havde været her. Den blev omtalt som ’hvalen’, og alle vidste hvem der var tale om. Danmarks egen popstjernehval – og i vores verden skyder man ikke popstjerner.

Blot få dage inden dramaet i Vejle Fjord, skulle Lene Espersen tage stilling til, om Danmark ville støtte nye og mere lempelige regler for hvalfangst i den Internationale Hvalfangstkommission, IWC. Forslaget skal til afstemning på IWC’s internationale møde i Marokko i denne uge. Færingerne har skældt ud på udenrigsminister Lene Espersen (K), fordi hun ikke ville gå med til at stoppe det internationale forbud mod hvalfangst. Forslaget er, med Lene Espersens egne ord, et kompromis som skal tilfredsstille både de lande, der er imod hvalfangst, og de lande som er for hvalfangst. Samtidig skal det være med til at forhindre, at de mere aggressive hvalfangernationer ender med at forlade IWC. Der er altså tale om en lempelse, som ikke er en ophævelse af forbuddet. Forslaget rummer også positive elementer, med hvalreservater forskellige steder i verden. Men det handler også om drab på dyrene. Det vil bl.a. tillade jagt på fredede hvaler, som finhvaler, som hvalen i Vejle Fjord var et eksemplar af. Mens Dansk Folkeparti undlod at bakke op om lempelserne, har den danske regering og samtlige andre partier i Folketinget meddelt, at de støtter forslaget.

Jeg kan sagtens se problematikken med de store hvalfangernationer, som kan ende med at melde sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission. Herefter ville de i princippet kunne fange alle de hvaler, som det passede dem. Som et humant og tænkende menneske, fra et veludviklet og intelligent samfund, kan jeg bare ikke se, hvordan vi kan bakke op om en så uciviliseret måde at behandle de store pattedyr på. De store hvalfangernationer har hele tiden slået sig i tøjret. Enkelte lande har i protest mod konventionen fortsat eller genoptaget fangst af hvaler. IWC har dog reguleret hvalfangst siden 1946, og jeg tvivler på, at det internationale samarbejde skulle bryde sammen netop nu.

Har vi glemt billederne af masseslagterierne af store hvaler på de japanske og russiske hvalfangerbåde i 70’erne? Er det derfor vi nu bøjer af og lemper kravene, og lader hvalfangernationerne dræbe lidt flere hvaler? Biologerne og hvaleksperterne har åbenbart ikke glemt det. De ved, at harpunering er inhumant og smertefuldt for så stort et dyr, og derfor ikke kunne tillades i Vejle Fjord. Det ville have klædt de danske politikere, hvis de havde lyttet til eksperterne, og derefter ikke havde støttet dette nye lempelige forslag fra IWC.

Det siger selv, at det må være endnu sværere at harpunere og aflive hvaler ude på åbent hav. Hvalen i Vejle Fjord lå stille. Her mente eksperterne alligevel, at det var inhumant at aflive den. Aflivning af raske og rørige hvaler på åbent hav, hvor der kan være høj bølgegang og ringe sigtbarhed, burde derfor være helt umulig; i hvert fald, hvis det skal ske på en hurtig og smertefri vis.

Der er ikke noget egentligt behov for hvalfangst i verden af i dag. Med 24 års forbud mod hvalfangst, har mange af de nationer, f. eks japanerne, som tidligere yndede at spise hvalkød, lært at erstatte hvalkødet med noget andet. Det handler udelukkende om gamle traditioner. På ingen måde nok til at forsvare den dyremishandling der finder sted, og under ingen omstændigheder noget, som Danmark som nation bør bakke op om.

Med venlig hilsen

Peter Skaarup

---

Formand for Dyrenes Venner, Peter Mollerup reagerer på Udenrigsministerens hovedrystende udtalelser:
Udenrigsministeren i knibe

Lene Espersen
Læserbrev af Peter Mollerup
Formand for Dyrenes Venner
Det var beskæmmende i TV-avisen at høre udenrigsminister Lene Espersens  forsvar for, at Danmark støtter Japans ønske om genoptagelse af kommerciel hvalfangst. Hun sagde, at det var af hensyn til Grønland og Færøerne og af frygt for, at hvalfangstnationerne vil melde sig ud af det internationale fællesskab og så fange flere hvaler.
Men et fortsat forbud mod kommerciel hvalfangst vil slet ikke ramme Grønland, som får særlige fangstkvoter til ”oprindelige folk”. Og Færøerne fanger kun de små grindehvaler, der ikke indgår som kommerciel hvalfangst.
Af EU-landene er det kun Danmark, som tror, at Japan og de 27 små ø-stater, for hvis støtte Japan har betalt store økonomiske bidrag, vil forlade fællesskabet. Hvis det var det de ville, var det sket for længe siden. Og at hvalfangerlandene skulle fange flere hvaler uden for fællesskabet er det rene nonsens. Allerede nu fanger disse lande kun halvdelen af de kvoter, som de giver sig selv, fordi der simpelthen ikke er afsætning på kødet.

Venlig hilsen og tak fordi, du hjælper dyrene.
Dyrenes Venner
dv@dyrenes-venner.dk

---

Venlig hilsen og tak fordi, du hjælper dyrene.

Dyrenes Venner
dv@dyrenes-venner.dk

Visitors online:  

 

 

Copyright © Malaika's Place