Mange Danske Kommuner har købt et program, der kan
overvåge ansattes færden på internettet i arbejdstiden. Danske
kommunalt ansatte skal i fremtiden tænke sig godt om, inden de
smutter en tur på Facebook. I takt med at flere og flere bruger
deres tid på nettet har en række kommuner købt
overvågningsprogrammer, som installeres på kommunens computere.
Det var vel også på tide!
Hvidovre
Hospital er et af de steder, der overvejer at indføre restriktioner. En
undersøgelse har vist, at de ansatte bruger næsten 4000 arbejdstimer om
måneden på privat internetsurfing. Hvad mener du, man kan tillade sig i
arbejdstiden? Er det eksempelvis i orden at være på Facebook, når
arbejdsgiveren betaler? 50% er surfing på TBP.
EU strammer grebet om Facebook
Det er dig og kun dig, der ejer
data om dig selv. Det mener EU, der
nu sætter hårdt ind mod kommercielle
tjenesters omgang med brugernes
private data. Forbrugerrådet jubler.
Disse rettigheder følger med EUs persondata-reformRetten til at blive
glemt – altså retten til at selskaber som fx Facebook sletter al data om
dig, hvis du beder om det.
Retten til eje egne data – ingen kan eje dine data, ud over dig selv.
Og der skal være gyldig grund til at gemme data om dig. Det påhviler
virksomheden at bevise, at grunden er gyldig.
Retten til at flytte egne data. Hvis du bliver træt af Facebook, skal
du kunne få dine data ud, så du kan bruge dem i andre sammehænge eller
flytte dem til et nyt social netværk.
Retten til at blive spurgt. Fordi data er dine, må virksomheder ikke
bruge dem eller sælge dem videre uden at spørge dig.
Retten til at få at vide, hvis der sker indbrud. Hvis dine data
bliver hacket, skal den hackede tjeneste fremover rapportere det inden
for 24 timer. Også til dig.
Ormen Ramnit er
begyndt at bruge Facebook til at
sprede sig.
Den har fået fat i
brugeroplysninger om 45.000
brugere.
Ramnit har været kendt siden
april 2010. Den stjæler fortrolige
oplysninger fra de pc'er, den
inficerer.
Sikkerhedsfirmaet Seculert har
for nylig opdaget en ny variant,
der spreder sig via Facebook.
Deres undersøgelser viser, at over
45.000 sæt brugernavne og
tilhørende passwords til Facebook
er blevet stjålet af Ramnits
bagmænd.
69 procent af oplysningerne
tilhørte englændere, 27 procent
franskmænd, mens andre
nationaliteter kun tegnede sig for
fire procent.
Seculert antager, at
bagmændene bruger oplysningerne
til at sprede links til Ramnit til
ofrenes Facebook-venner.
Anbefaling fra DK-CERT er, at
du skal undlade at klikke på
links, du får tilsendt uopfordret
på Facebook.
Hvorfor sidder jeg nu her - på
nettet - igen? Hvorfor skal jeg
lige ind og tjekke min mail,
inden jeg lukker ned? Og lige
se, om der er nogle nye beskeder
på Facebook?
Vi bruger Facebook til at
holde kontakt med hinanden.
Det er vennerne vi er
afhængige af, ikke Facebook
i sig selv, mener dansk
forsker. Vi skal
tilsyneladende hele tiden
'lige' det ene eller det
andet på nettet. Selv når vi
har allermest travlt, kan vi
ikke lade være. Hvorfor
bliver vi mennesker så nemt
afhængige af sociale medier
som Facebook, Twitter og
alle de andre "mødesteder"?
Vil du høre min mening?
bentbay@gmail.com
Facebooks nyeste funktion
”Timeline” er guf for hackere.
Her kan man omdanne sin Facebook
profil til en virtuel scrapbog,
der indeholder alt, hvad man
nogensinde har gjort digitalt,
enten lagt ud af én selv eller
af ens venner.
(Det tager under 3 minutter at
hacke sig ind. Webmaster)
H
acking
af mobiltelefoner bliver et større
og større problem, for det er stadig
kun fåtallet, der har gjort noget
ved sikkerheden på deres telefon. Et
af de groveste eksempler på
telefonhacking så dagens lys, da
skandalen om avisen News of the Wold
brød ud tidligere i år.
Flere får en advarsel fra
deres venner på Facebook for
tiden.
Der er blot tale om en hoax.
Det betyder egentlig
fupnummer, og er en mail
eller sms, der bliver sendt
til dig med opfordring til
at sende den videre til så
mange andre som muligt.
Indholdet er oftest urigtige
informationer for eksempel
falske virus-advarsler, og
ofte loves du en økonomisk
gevinst eller støtte til
nødlidende, hvis mailen
videresendes.
Sikkerhedsfirmaet CSIS
har modtaget flere
henvendelser fra
Facebook-brugere, som har
modtaget følgende advarsel:
"W A R N I N G .. !
!..... W A R N I N G ..
! !..... W A R N I N G
.. ! ! Hvis nogen i din
profil eller en ven
sender dig et link der
hedder 'BESØG DEN NYE
FACEBOOK "MÅ DU IKKE
åbne den. Hvis du gør,
er du sikker på at sige
farvel til din
Facebook-konto. Dette er
faktisk en fælde af en
hacker, der stjæler dine
oplysninger, og fjerner
dig permanent fra din
egen side. Du kopiere og
indsætter det på din væg
og sender det til dine
grupper."
Der er naturligvis tale
om fup, der tilhører
kategorien 'hoax/kædebrev'.
Det bedste råd er at
ignorerer disse advarsler og
samtidig orientere venner og
bekendte om problemet.
Kilde: CSIS Security
Group
Facebook er måske med
til at gøre dig tyk.
Ny forskning viser, at
du bliver holdt slank af
kontakten med andre
mennesker - i den virkelige
verden.
Intelligens betyder
evnen til at opfatte,
begribe, forstå.
Ordet ’intelligens’ kom
ind i de europæiske sprog
fra latin i 1300-tallet
og blev hurtigt et
almindeligt udtryk til at
karakterisere mere eller
mindre begavede mennesker.
Der er ikke mange
Intelligente mennesker på
Facebook!
Pas på skadelige
Facebook-kampagner.
Igen
er lokkemaden pinlige historier,
som skal lede dig til farlige
sider.
Der florerer for tiden flere
uønskede clickjacking-kampagner
på Facebook.
Kampagnerne anvender
forskellige metoder til at
sprede budskabet videre til
andre Facebook-brugere, men
fælles er, at brugeren skal
lokkes til at klikke på et
opslag, der typisk lokker med en
pinlig hændelse. Hvis man
klikker, vil man uforvarent
komme til at dele indholdet med
venner og bekendte, hvorved
kampagnen nemt opnår en hurtig
spredning.
Der er i øjeblikket tre
forskellige kampagner, der alle
flytter brugeren væk fra
Facebook, når der klikkes på
dem, og over på en særligt
udformet websid, der vildleder
brugeren til at acceptere en
applikation eller "synes godt
om".
Blandt de aktive websider,
som man med god fornuft kan
blokere i sin firewall/webfilter
finder vi (mellemrum indlagt af
CSIS:
great amazingprofilevideo.com
(se billedet) wall-p
osted-fun.blogspot.com wow.f
bvideo.us
Lokkemaden er blandt
andet: [
Video]
- This is what Happend to
his Ex GirlFriend! [genvej til skadelig side] Play Video! She could not
walk properly for days!
Look what he did after her
Ex girlfriend posted on his
wall [genvej til skadelig
side] lol What true pain both are
having at this moment.?
Vi anbefaler, at du
lader være med at klikke, og
hvis du er kommet til det,
skal du fjerne indholdet fra
din væg ved at klikke på
krydset, der kommer frem ude
til højre, når du holder
musen over opslaget.
Kilde: CSIS Security
Group - 10. august 2011
Facebook fupper med pinlig
historie
Far overrasker datter er
den lokkemad, der skal lokke
dig til at klikke dig
videre.
Af Stina Christiansen
16/05-2011
Endnu en skadelig
applikation spreder sig via
Facebook. Den poster sig til
den inficerede brugers væg
samt til alle venner og
bekendte.
Facebook
knyttes til psykiske problemer
Brug af Facebook og andre
sosiale nettværk kan have
betydelige negative
indvirkninger på
teenagere og unge voksne,
siger en forsker ved
California State University
i USA.
Faktisk kan brug af
netsamfund som Facebook
knyttes til enkelte
alvorlige psykiske
forstyrrelser, som
narsissisme
hos teenage ungdom, og
asosial opførsel, mani og
aggressive tendenser hos
unge voksne, mener
Dr.Larry
Rosen,
professor i psykologi ved
California State University.
3. maj 2011.
Sikkerhedsfirmaet CSIS har her
til morgen observeret endnu en
flok spammails, der foregiver at
komme fra Facebook.
Der lokkes med, at
passwordet til Facebook er
ændret og inkluderet i den
medfølgende fil.
Den vedhæftede fil er en
dropper, der samtidig indeholder
en såkaldt "masse mailer" -
måske bedre kendt som en
klassisk e-mail orm.
Kaffepausen
forlænger livet
Et godt arbejdsmiljø, god smalltalk
- og adgang til Facebook - på
arbejdet øger chancen for at leve et
langt liv.
Ledighed og dovenskaber roden til
alt ondt!
Man foreslår, at arbejdsgiverne
laver områder, hvor de ansatte kan
være sammen mere uformelt, som
kaffehjørner og sofakroge. Man
foreslår også sociale sammenkomster
uden for arbejdstiden, og at man
ikke blokerer sociale hjemmesider
som for eksempel Facebook, som man
mener kan være en vigtig kilde til
social kontakt.
Ovenstående indlæg gælder kun
personalet på landets
Kommunekontorer.
Kronprinsens hemmelighed
afsløret.
5.april 2011
Frederiks facebook-profil
lukket ned
Under navnet Jens Peter Hansen havde
Kronprins Frederik indtil for kort
tid siden en profil på det sociale
netværk Facebook.
Ca 20% af all Facebook brugere har
falske navne!
Ny facebook virus har ramt
600.000 konti.
4. april 2011
Hvis du modtaget en Facebook
besked fra en af dine venner med
ordlyden
’Hej jeg har lige
photoshoppet et billede af dig’
så styr din nysgerrighed og lad
være med at klikke på den.
Falsk lure-program på Facebook
Den uønskede og
selvreplikerende Facebook
applikation kendt som 'Creeper
Tracker Pro' er tilbage.
Programmet lover, at man kan
anvende værktøjet til at
overvåge hvem, der besøger ens
Facebook-side.
Desværre for den naive
bruger er der tale om fup.
Resultatet af at installere
applikationen er,
at den spredes til andre
venner og bekendte og samtidig
installerer spyware på maskinen.
Creeper Tracker Pro spreder
sig via vægbeskeder på det
sociale netværk Facebook.
Programmet foregiver at
kunne fortælle hvem, der har
kigget på din profil. En
funktion som ikke er mulig i
Facebook.
Når en person har
accepteret/installeret det lille
program vil det automatisk sende
beskeder til andre Facebook
venner.
Der lokkes med forskelligt
indhold, men fælles for alle er,
at de anvender en URL-forkorter
service,
som flytter brugeren væk fra
Facebook og over mod følgende
URL (mellemrum indlagt af CSIS)
http://mysn apapp.info/app10/signin.php
Er du kommet til at poste
den på din væg, bør du slette
den, så andre ikke kommer til at
klikke på den.
Kilde: CSIS Security Group
Sikkerhedsfirmaet CSIS
har set en ny variant af den
Facebook-orm, som der
tidligere er blevet advaret
om. Ormen spreder sig ved at
sende chat-beskeder fra
Facebook-brugere, som har
tilladt,
at den ondsindede
applikation må tilgå
brugerens Facebook-profil.
Den uønskede og
selvreplikerende Facebook
applikation kendt som 'Creeper
Tracker Pro' er tilbage.
Programmet lover, at man
kan anvende værktøjet til at
overvåge hvem, der besøger
ens Facebook-side.
Desværre for den naive
bruger er der tale om fup.
Resultatet af at installere
applikationen er,
at den spredes til andre
venner og bekendte og
samtidig installerer spyware
på maskinen.
Creeper Tracker Pro
spreder sig via vægbeskeder
på det sociale netværk
Facebook.
Programmet foregiver at
kunne fortælle hvem, der har
kigget på din profil.
En funktion som ikke er
mulig i Facebook.
HA HA HA HA HA
Facebook øger selvrespekten.
Du kan altid vise dig fra din
bedste side på Facebook.
Det kan have en positiv
psykologisk effekt, melder
amerikanske forskere.
99% af Facebookbruge er ....!
Nå, det må man nok ikke skrive,
ifølge Grundloven!
Facebook får os "almindelige" til
at føle os som tabere
Facebook bekræfter den nagende
mistanke om, at andre lever et langt
federe liv end en selv.
Facebook skaber vores identitet
Onsdag d. 23. feb. 2011
En ny undersøgelse fra Stanford
University viser, at vore
Facebook-venners positive
statusopdateringer får os til at
føle os som tabere.
Det er Facebook brugere som er
de største tabere. Opdigtet løgn
og latin er jo hovedretten i de
fleste indlæg.
Der er desværre kommet godt gang
i skadelige og uønskede programmer
til Facebook.
Programmerne kan oprettes af
enhver uden validering, inden de
stilles til rådighed for at andre
Facebook-brugere,
og det åbner naturligvis
muligheder for, at it-kriminelle
misbruger den populære platform for
angreb af denne type.
Nye skadelige Facebook-programmer
Af Stina Christiansen 10/02-2011
Der er desværre kommet godt gang i
skadelige og uønskede programmer til
Facebook. Programmerne kan oprettes
af enhver uden validering, inden de
stilles til rådighed for at andre
Facebook-brugere, og det åbner
naturligvis muligheder for, at
it-kriminelle misbruger den populære
platform for angreb af denne type.
Vi har indenfor de seneste 12 timer
registreret to nye såkaldte
'statistik' programmer, som
angiveligt kan bruges til at se hvor
mange, der har besøgt din profil på
Facebook. En funktion som pt. ikke
er mulig, men som it-kriminelle
lukrerer på. De to applikationer har
base på følgende URLs (mellemrum
indlagt af CSIS):
http://apps.facebook.com/myhi
storychecker/
http://apps.facebook.com/make
--money/
Dette scam går ud på at vilkårlige
og uforsigtige brugere accepterer
det pågældende program, som ofte
markedsføres ved, at andre venner
har sagt god for den. Når
applikationen accepteres, vil den
med den samme poste en besked på den
pågældendes væg med eksempelvis
følgende indhold:
My total profile views: 2301.
My total boy profile views: 1680.
My total girl profile views: 554.
Check yours @: http://goo.gl/V[fjernet
af CSIS]c2
Ovenstående er en URL-forkorter
tjeneste der videredirigerer
brugeren til domænet (mellemrum
indlagt af CSIS): kills tealer.info.
Formålet med de to applikationer er
at videredirigere brugeren til en
IQ-test, hvor du kan få resultatet
via en overtakseret SMS. Derved
tjener fupmagerne bag dette scam
penge på den fortjeneste, der laves
på overtakseringen.
Sikkerhedsfirmaet CSIS har anmeldt
begge applikationer til Facebook,
som har bekræftet at de vil blive
lukket snarest muligt.
Kilde: CSIS Security
Group
Facebook vrimler med profiler
for afdøde mennesker
Mindst en tredjedel af de danskere,
der døde i sidste halvdel af 2010,
har stadig en aktiv profil.
Mange ved ikke hvordan man
sletter en profil. Der er også
levende hjernedøde personer på
Facebook.
Et nyt svindelnummer spreder sig
for øjeblikket med lynets hast via
Facebook.
Der lokkes med følgende
tekst:
'I've just seen who STALKS me here
on Facebook! You can see who stalks
you too! (mellemrum indlagt af CSIS)
http://redir ectway.com/stalker'
Hvis en Facebook-bruger lader sig
forføre af dette opslag, som typisk
postes på en 'inficeret' vens væg og
kommer rundt som besked til alle
personens venner, vil brugeren via
den eksterne webside blive tilbudt
at installere en
Facebook-applikation via følgende
URL (mellemrum indlagt af CSIS)
Lokkemaden er simpel - applikationen
lover, at du kan se hvem, der
besøger din Facebook side (se
vedhæftede skærmdump), og hvis du
lader dig friste til at installere
applikationen, vil den sprede sig
fra din Facebook-profil og videre ud
til dine venner og bekendte.
Applikationen er i stand til at
udtrække potentielt private
oplysninger og uden din viden poste
sig videre til alle dine andre
venners væg med det uønskede opslag.
Vi anbefaler, at du ikke installerer
applikationer på Facebook, hvis
indhold man ikke eksplict kender og
har tillid til.
Det har tidligere været fremme, at
man ikke kan se, hvem der har besøgt
ens profil, eller hvor mange gange
profilen er blevet besøgt. Så derfor
er det god lokkemad for de
it-kriminelle at få brugerne til at
tro, at der er kommet et værktøj med
netop disse informationer. Men
oplysningerne findes ikke, så hold
snitterne fra disse applikationer.
Facebook er opmærksom på denne
applikation nu og har fjernet den og
alle spor efter den. Men der kommer
ganske givet en ny applikation med
det samme lokkemiddel om nogle
måneder.
Kilde: CSIS Security Group /Af
Stina Christiansen 06/02-2011
Koobface lokker på Facebook
Hold ekstra øje med links fra
venner og bekendte på engelsk.
Koobface spreder sig primært via
det sociale netværk Facebook
18. Januar 2011
Pas på Facebook-foto-link
Yahos ormen snor sig på Facebook
med lokkemaden - "FOTO-LINK"
Af Stina
Christiansen 06/01-2011
Ormen Yahos spreder sig blandt
danske brugere via blandt andet
Facebook.
Yahos anvender flere sprogmoduler og
taler blandt andet også dansk.
Selvom den bare sender en besked med
ordet "Foto" og et link, så virker
det noget mere troværdigt, end hvis
det var på engelsk. Netop dette gør,
at ormen har mulighed for at blive
rigtig farlig.
Linket flytter brugeren væk fra
Facebook, og tilbyder pt via domænet
(mellemrum indlagt af CSIS): "cultural-dive
rsity.org", at brugeren skal hente
en binær pakke med filnavnet
"facebook-pic00005267.exe". Hvis
denne åbnes, så kompromitteres
maskinen, og denne bindes med det
samme ind i et IRC-baseret BOTnet,
hvorfra den kan fjernstyres.
Fra samme IRC BOTnet distribueres
også nye varianter af Yahos.
Høstes brugernavne
Samtidig så høstes der
sessioncookies fra flere sociale
netværk herunder Facebook og MySpace,
ligesom der forsøges høstet
brugernavne og passwords til flere
Instant Messenger programmer som MSN
og Skype.
Ved infektion dropper ormen sin
hovedkompontent til windows mappen
som "nvsvc32.exe". Samtidig
modificerer den flere steder i
registreringsdatabasen, så ormen
dels aktiveres ved en genstart af
maskinen og dels oprettes med en
lokal firewall policy, der giver den
uhindret adgang til nettet.
Ormen indeholder en proxy og socket
funktion, der kan give de
it-kriminelle mulighed for at route
trafik igennem den kompromitterede
maskine og samtidig høste data.
Den skadelige kode fanges af få
antivirus-produkter.
Kilde: CSIS Security Group
Facebook-svindel
lokker med spændende status.
Sikkerhedsfirmaet CSIS har
observeret endnu en aggressiv
Facebook-kampagne som i sin
enkelthed gør ud på at forsøge at
inficere maskinen med skadelig kode
og samtidig forsøge at fiske
brugernavn og passwords ved at
simulere at brugeren skal logge på
Facebook.
Der er naturligvis tale om
en falsk login-side, som
misbruger de høstede login-data
til at sprede det skadelige
indhold videre til andre
brugere.
Her
kan du blandt andet se hvordan du
beskytter dig selv og din Computer
Over 113.000 danske ofre for
Facebook-trick
Kilde: CSIS Security Group -
21.dec.2010
Er du også
faldet for historien om pigen, der
er blevet ramt af en bil med 100 km
i timen?
Formålet med
kampagnen er sekundært at flytte
trafik væk fra Facebook og opnå en "pay
per click" dusør. For brugeren kan
det betyde, at man lokkes til at
opgive personlige oplysninger med
udsigt til at vinde spændende
gevinster og julegaver i forbindelse
med forskellige online konkurrencer.
Blandt de personlige oplysninger
fiskes ofte efter mobil-telefonnumre
og navn og alder.
Disse kan så bruges til blandt andet
at sende sms-reklamer ud til de
mange ofre.
Dusør pr. klik
Et
klik på linket flytter
brugeren til en dedikeret
Facebook-side med et
indhold, man skal synes om
for at kunne se indholdet
af.
Hvad er Likejacking?
Likejacking er en særlig
form for fup, hvor
almindelige Facebookbrugere
skal lokkes til at klikke på
en "synes godt om" knap
knyttet til en specific
kampagne. Ved at gøre dette
kommer brugeren, ofte uden
at vide det, til at poste
samme besked videre til
venner og bekendte. På den
måde er "likejacking" en
slags "orm", der med lidt
hjælp fra uforsigtige
brugere spreder sig på
Facebook.
En del
af hemmeligheden bag
Likejacking kampagner er, at
der anvendes social
engineering. På almindeligt
dansk betyder det, at der
bruges en spændende
overskrift som fluepapir,
der skal lokke nysgerrige
brugere til. Med udsigten
til at se for eksempel et
spændende videoklip skal
brugeren først acceptere et
klik på en knap. Det kan
virke ret så uskyldigt, men
det sætter skub i
Likejacking kampagnen og
medvirker til, at den
hurtigt opnår en høj
udbredelse. Det er ofte, at
man lokkes til at svare på
spørgsmål, deltage i
quizzer, IQ tests med
videre, hvor det
underliggende motiv er at
høste private oplysninger
eller lokke brugeren til at
sende sms-beskeder til
overtakserede
mobiltjenester.
Helt
grundlæggende kan motivet
for at igangsætte en
Likejacking kampagne være
mange. Ofte er der tale om
at flytte trafik fra en side
til en anden og derved opnå
betaling for dette. I stil
med reklamebannere på
nyheds- eller kommercielle
websider. Andre gange kan
motivet være at forsøge at
installere virus eller anden
skadelig kode på maskinen
FACEBOOK
AWARD PROMO!!!
Dear Member, on a
random selection your profile name
as indicated was drawn and attached
to serial numbers BTD/672010/02
which subsequently won you
350,000.00 GBP (Three Hundred Fifty
Thousand Great Britain Pounds). The
selection was made through a
computer draw system attaching
personalized profile name to ticket
numbers, Your profile name was
attached to (winning number 0001
You are to contact FACEBOOK claims
manager with details as stated below.
Claims Manager
FACEBOOK PROMO AWARD
Prof Larry Smith
Email:
face2010book@tranphu.com
Tel: +44 87 124 56 313
Endelig kom
der penge i kassen. Mange tak Larry
Smith / Facebook. Bent Bay
Pas på
brutalt knockout på FacebookEt klik
det forkerte sted kan føre dig til
farlige sider med skidte hensigter.
Af Stina Christiansen 01/12-2010
En ny
såkaldt "LikeJacking" kampagne, som
huserer på Facebook, er blevet
populær blandt danske Facebook
brugere.
Likejacking handler om at få nogen
til at gøre noget, som egentlig ikke
var det, de gerne ville ved at lade
det rigtige link være skjult. På den
måde kan de it-kriminelle få
brugeren hen på et site, de normalt
ikke ville komme og enten blive
udsat for phishing, falske produkter
eller bare eksponeret for reklamer.
Den pågældende kampagne spreder sig
ved at lokke vilkårlige brugere til
at klikke på et link postet af en
ven på Facebook.
Se denne 9
minutters video og forstå alvoren i at
passe på hvad du foretager dig på
nettet!
Ny virus
hærger Facebook
Fredag d. 12. nov.
2010; kl. 09:01 af David Buch for TV 2
Nyhederne (opd. d. 12/11 2010; 09:01)
En ny
virus florerer netop nu på store
dele af Facebook. Mange brugere
har på det seneste fået en
besked med titlen "Hello"
tilsendt fra vennerne på det
sociale internetforum.
SF langer
ud efter Løkkes Facebook
Gymnasium
blokerer for Facebook
Nåede at
skrive på Facebook inden sin død
Virksomheder drukner stadig i
ansøgninger
Dronning
Elizabeth på Facebook
Skolepiger
udveksler egne nøgenfotos
Skolepiger
udveksler nøgenfotos
Facebook-fejl bliver ikke rettet
foreløbig
Teksten
hedder noget i retning af "I got
you a surprise." Klikker man på
linket, kommer man til noget,
der ligner en
billeddelingstjeneste. Men den
er falsk.
Tjenesten
kommer nemlig op med et link,
som man angiveligt skal trykke
på for at få lov til at se de
"spændende billeder." Linket
åbner i stedet filen "photo.exe",
der placerer en såkaldt trojansk
hest på din computer.
En
trojansk hest i it-verdenen
skaber en "bagdør" i det
operativsystem, hvor den bliver
installeret og virker på samme
måde som et
fjernstyringsprogram. Den har
til hensigt at skabe
uautoriseret adgang til
computeren.
Den
aktuelle virus downloader et
falsk antivirus-program og et
program, der videresender den
falske besked til dine
Facebook-venner.
Indtil
videre er især norske
Facebook-brugere ramt af den nye
virus.
Pas på med at
'
' på Facebook
30.000 danskere
er allerede faldet for tricket -
lad være med at blive den næste.
Af Stina
Christiansen 22/09-2010
Mange danske brugere lader sig
dagligt lokke til at 'synes godt
om' forskellige ting og sager -
stort som småt på Facebook. Det
kan være alt fra en tv-serie,
til et band, en ting og desværre
også it-kriminelles gerninger.
Sommetider er vores nysgerrighed
også den drivkraft, der får
it-kriminelle til at lokke os
ind på tvivlsomme hjemmesider.
Vi bliver lokket til at klikke
på et link, og derved kan vi
automatisk komme til at 'Synes
godt om' noget, der så, uden at
du gør noget, postes videre til
andre brugere på Facebook.
Facebook er et
småborgerligt forstadskvarter.
Man fører sig frem på Facebook,
hvor det ikke længere er
naboernes anerkendelse, der er
vigtig, men derimod
anerkendelsen fra de digitale
medborgere.
Efter længere tids feltarbejde
kan man konstatere, at
danskernes foretrukne sociale
web-site er blevet - ”konformt
og småborgerligt”.
På den ene side bruger danskerne
Facebook som løftestang for
social opstigning. Vi stræber op
ad ved at konstruere positive
billeder af os selv, der skal
imponere andre.
Når vi kommunikerer med folk
ansigt til ansigt, tror vi som
udgangspunkt ikke, at de vil os
noget ondt.
Men på Facebook er de sociale
regler anderledes, end når vi
møder venner og bekendte på
gaden. Altså et helt andet
folkefærd som befinder sig langt
fra virkeligheden.
Ansatte i Kommunen,
der
besøger YouTube og The Beat Post optager
ca. 10% af virsomhedens båndbredde.
Facebook bruger 5% af samme båndbredde.
Disse sider er bestemt ikke
arbejdsrelaterede.
Det sociale netværk Facebook er igen
kommet i modvind, efter det
er kommet frem, at flere applikationer
på siden har sendt brugeroplysninger
videre til bl.a. reklamebureauer. Det er
blandt andet nogle af de mest brugte
spil på Facebook, der har videresendt
brugernes personlige oplysninger til
reklamefirmaer, skriver avisen Wall
Street journal.Selvom Facebook nu siger,
at der vil blive strammet op om
sikkerheden, mener kritikere, at
Facebook har brudt sine forpligtelser
over for brugerne.
Disse
Facebook-applikationer sender
brugeroplysninger videre til
reklamebureauer:
* FarmVille
* Phrases
* Texas HoldEm
*
FrontierVille
* Treasure
Isle
* Quiz Planet
* Mafia Wars
* Cafe World
* Causes
* IHeart
Kilde: The
Huffington Post
Pas på når du
logger på Facebook
Torsdag d. 10.
dec. 2009; kl. 13:42 af dabu for
TV 2 Nyhederne (opd. d. 10/12
2009; 13:42)
Facebook indfører fra i dag nye
regler for, hvilke oplysninger i
din profil du vil dele med andre
brugere af det sociale netværk.
Men tjek Facebooks nye vilkår
grundigt, inden du trykker
godkend.
Hvis du blindt accepterer de nye
indstillinger, vil dine egne
privatlivsindstillinger
forsvinde, og du risikerer, at
data om dig, eksponeres for
mennesker, som du ikke har lyst
til at delagtiggøre i din gøren
og laden på Facebook. Det
skriver politiken.dk.
Som udgangspunkt lader de nye
indstillinger nemlig alle se din
email, dit telefonnummer, dit
profilbillede og andre
oplysninger.
"Disse nye privatlivsændringer
har klart til formål at få
Facebook-brugere til offentligt
at dele flere oplysninger om dem
selv end før" siger Kevin
Bankston, en advokat fra
Eelectronic Frontier Foundation,
en organisation der kæmper for
brugerrettigheder på nettet på
organisationens blog.
Facebook har meddelt, at
ændringerne har til formål at
give brugerne mere kontrol over
deres oplysninger, og vil ikke
være til fare for privatlivet.
Selvom du sletter
uønskede billeder fra din Facebook-profil,
så er det alligevel muligt at finde dem på
internettet i op til 30 måneder efter.
Folkene bag Facebook indrømmer, at de har
beholdt billederne i "en begrænset periode"
efter sletningen.
Brugere som har beholdt det direkte link til
de uønskede billeder kan derfor gå ind og se
dem, på trods af at de umiddelbart er
slettet.
En Facebook-bruger fortæller, at det stadig
var muligt at se et billede, som blev
slettet for 2,5 år siden. En anden
fortæller, at et billede, som blev slettet i
april 2009, stadig var tilgængeligt. Det
skriver smh.com.au.
Facebook-opdateringer i
folketingssalen har Folketingets
formand Thor Pedersen tidligere
krævet forbudt, efter det
lykkedes Sophie Hæstorp Andersen
(S) at opdatere sin profil 59
gange under afslutningsdebatten.
Se Ordet
Frit.
Af Stina
Christiansen 26/10-2010
It-kriminelle har igangsat
en kampagne, som skal fiske dit brugernavn og
password til Facebook. Kampagnen gennemføres ved
at kompromittere brugere. Det er typisk dine
Facebook-venner, der poster en besked på din væg
med indholdet:
heyy [%navn på Facebook
profil%] "what are you doing in this video?? LOL!"
Look at you haha:P
apps.facebook.com
You have to love this.
Den pågældende besked
peger på følgende URL (mellemrum indlagt af CSIS):
apps.faceb ook.com/funny
vidhaha?jalpttqwa
Hvis en uforsigtig bruger
klikker på det pågældende link, så
videredirigeres man automatisk til domænet
(mellemrum indlagt af CSIS) shared.ve rtek.net
Kilde: CSIS
Security Group
Pas på - dit
password kan aflyttes
Ved at downloade et lille tillægsprogram til
webbrowseren Firefox kan hvem som helst uden
problemer hente oplysninger og logge ind på
din Facebook-konto.
Nyt gratis program på
nettet gør det åbenlyst, at man aldrig aldrig
aldrig må logge på et trådløst netværk, der ikke
er beskyttet af en kode. Det kan være gratis
trådløse netværk, som man finder rundt omkring i
byen. Vi er skræmte over hvor nemt det er at
omgå login-oplysninger for uvedkommende,
der uden hacker-viden kan få adgang til hele din
profil på enten Facebook, Twitter, Flickr og
mere.
Ved at downloade et lille
tillægsprogram til webbrowseren Firefox kan hvem
som helst uden problemer hente oplysninger og
logge ind på din Facebook-konto. Det kan ske,
når du benytter et ukrypteret trådløst netværk,
som findes på eksempelvis caféer eller tog. Hvis
en anden, som er inde på samme netværk, som du,
bruger programmet, kan det aflytte en såkaldt
cookie-fil på din pc.
Far fanger
datter på webcam Kampagnen,
som netop nu florerer blandt
mange danske Facebook brugere,
postes på ens væg eller som en
statusmeddelelse fra en ven med
følgende indhold: OMG!
Look What happens when FATHER
catches DAUGHTER on her WEBCAM!
on CLICK HERE TO SEE
1.5 million
Facebook-brugere til salg
Russisk hacker forsøger at sælge
mere end 1.5 millioner
Facebook-konti.
Opdateret 26.04.2010 Det er ikke et ukendt fænomen,
når en Facebook-bruger ”sælges”.
I takt med at større og større
dele af cyberkriminaliteten
flyttes over på sociale netværk,
stiger behovet for den slags
indgangsvinkler blandt de
kriminelle også. Der kan være
tale om et komplet
identitetstyveri, men det kan
også handle om en mere subtil brug af en konto. Det er
blevet en stigende trend for
cyberkriminelle at udnytte den
tillid folk har til deres
”venner”, ved at misbruge
normale menneskers profiler til
at sende beskeder med tvivlsomme
links som folk skal klikke på.
Nu har en russisk hacker der går
under kaldenavnet ”Kirllos”, sat
1.5 millioner Facebook-brugeres
adgangsoplysninger og kodeord
til salg på et internet-forum,
og til en meget lav pris. Sådan
lyder det fra det amerikanske PC
World.
Siden, der blev opdaget af
sikkerhedseksperter fra
VeriSigns iDefense-gruppe,
tilbyder en mængderabat, og
sælger 1.000 hackede
konto-oplysninger for et sted
mellem 25 og 45 dollar (ca. 140
og 250 kroner), afhængigt af
antallet af venner profilerne
har. Og det er den laveste pris
set til dato. Tidligere tilfælde
har indikeret at en tilfældig
brugerprofils adgangsoplysninger
har ligget mellem 1 og 20
dollars (mellem 5,50 og 110
kroner). Facebook har i
øjeblikket omkring 400 millioner
brugere. Selvom det måske kan
virke som en dråbe i havet, er
det ikke til at vide, hvor mange
kontoer der er hacket på
lignende måde af andre hackere.
For at sikre dig selv, er det er
altid en god idé at ændre sit
kodeord med jævne mellemrum,
ligesom det anbefales at dine
kodeord på nettet varierer og
indeholder både store bogstaver
og tal, hvis det overhovedet er
muligt. Samtidigt bør du ikke
acceptere venne-invitationer fra
folk du ikke kender. Derudover anbefaler Facebook, at
man altid er påpasselig med at
klikke på links eller beskeder,
der virker tvivlsomme. Selv hvis
det kommer fra en ven.
Hvem lurer på
din Facebook-profil?
25 falske applikationer på
Facebook lokker med at vise,
hvem der snuser rundt på din
profil. Opdateret 26.03.2010 Det ligger i vores natur at være
nysgerrigt anlagte. Vi vil gerne
vide, hvem der viser interesse
for os, hvem der bekymrer sig om
os, og ikke mindst, hvem der
lurer på vores Facebook-profil. Men selvom man er nysgerrig
efter at vide, hvem der besøger
ens side på det sociale netværk
Facebook, giver det ikke andet
end problemer at installere
de applikationer der efter
sigende skulle kunne vise det.
Applikationerne er fup og
fiduser, udelukkende lavet af
cyberkriminelle, der er ude på
at tjene nogle hurtige penge. Sådan lyder det
fra it-sikkerhedsfirmaet Trend
Micro, der netop har
identificeret 25 falske ”hvem
besøger min
profil”-applikationer på
Facebook. De falske
applikationer, alle med navne
som peeppeep-pro,
profile-check-online og
stalk-my-profile, ser
umiddelbart overbevisende ud,
men de knapper der skulle give
den enkelte bruger adgang til at
se, hvem der besøger profilen,
videresender blot brugeren til
andre sider, og giver
derved bagmændene bag den falske
applikation nogle hurtige
annonceindtægter. Enkelte
af de falske applikationer
forsøger sig desuden med at lave
billedkollager af den fuppede
brugers venner, og lægger
efterfølgende billedet på
brugerens profil, hvor alle
folkene på billedet så modtager
en besked om at de er blevet
”tagget”. ″Der findes ikke nogen
officiel Facebook-funktion, som
kan vise, hvem der har besøgt
ens Facebook-profil,” lyder det
fra Rik Ferguson,
sikkerhedsekspert hos Trend
Micro. ”Derfor er mit råd, at
man bare skal lade meddelelser
fra de falske applikationer
ligge. De skal nok forsvinde af
sig selv, efterhånden som
Facebook selv får afsløret og
slettet de falske applikationer“
En ny falsk
mail der foregiver at være sendt
fra det populære sociale
netværk, Facebook, indeholder malware der
stjæler kodeord.
Opdateret 19.03.2010 Kriminelle elementer indenfor
it-verdenen sender i øjeblikket
skadelige mails ud til
vilkårlige brugere. Ved at bruge
Facebooks navn og logo lokkes
danskerne til at lade sig friste
til at åbne den vedhæftede zip
fil. Ifølge mailen har den enkelte
person fået et nyt kodeord til
Facebook af ”sikkerhedsgrunde”,
som ligger i en zip-fil der
følger med e-mailen, og
som du skal åbne den vedhæftede
fil, for at få fat i. Filen er i
virkelighed en malware, der
henter trojanere ned på pc’en,
som stjæler kodeord eller
installerer
falskesikkerheds-programmer.
Sikkerhedsfirmaet McAfee skriver
ifølge TDC Online på deres
hjemmeside, at truslen på kort
tid nåede en placering som
nummer seks på firmaets topti
over de globalt mest udbredte
trusler. Den står for så meget
som ti procent af alle de
inficerede mails, som McAfees
systemer holder øje med. Skulle
man udpakke filen, vil den lægge
sig som en temporær fil til
systemet og kopierer sig
herefter ned i Windows
systemmappe, hvor den kan være
svær at fjerne igen. Herfra vil
den forsøge at hentes anden
malware ned på pc’en.
Facebook understreger selv, at
de aldrig nogensinde vil sende
brugere et nyt kodeord i et
vedhæftet dokument.
Den falske
mail ser sådan ud:
Fra: Facebook Service Emne: Facebook Password Reset
Confirmation! Important Message Indhold: Dear user of facebook, Because of the measures taken to
provide safety to our clients,
your password has been changed. You can find your new password
in attached document. Thanks, Your Facebook. Vedhæftet e-mailen er en zip-fil
med navnet:
5 gadgets der spionerer på dig
Dine dyrebare gadgets kan vendes mod dig og bruges til at spionere på dig. Har kæresten været alene med din bærbare, eller har du fået mobilen af chefen? Så er der god grund til at træde varsomt, når du sms’er eller surfer på nettet. Alt kan for-programeres!
Webkameraet filmer dig.
Forestil dig, at du trisser rundt derhjemme, og dit webkamera pludselig aktiveres. Et eller andet sted, sidder der en ukendt gut og kigger med, mens du udfører dine daglige rutiner. Eller hygger med kæresten på sofaen. Den ukendte gut uploader endda videoen til YouTube, hvor millioner kan følge med i dit elskovsliv. Umuligt? Overhovedet ikke. Der findes masser af software på nettet – noget endda gratis – der gør det muligt at fjernstyre et webkamera. De mere komplekse af programmerne sender endda en mail til dig, når der tændes for den computer, du har installeret programmet på, så du lynhurtigt kan logge ind og kigge med.
Mobilen holder øje med dig.
Har chefen givet dig en mobiltelefon? En af
de smarte med GPS? Er du sikker på, at han
ikke holder øje med, hvor du befinder dig?
Tja, han har med garanti været inde på din
Facebook-profil for at snuse, og
hvorfor stoppe der? Det er nemlig ikke
specielt avanceret at installere software,
der snuser via mobilen. Det japanske firma
KDDI har udviklet et lille program, der
installeres på mobiltelefonen. Via GPS og
accelerometer kender programmet mobilens
nøjagtige position og sender informationerne
tilbage til en central computer –
eksempelvis chefens. Eller kærestens.
Teknologien bruges allerede i en simpel form
af eks. FedEx til at holde styr på bilerne.
Mobilen aflytter dig.
Mobilen kan ikke bare holde øje med, hvor du
befinder dig. Det er faktisk også muligt at
aflytte dine samtaler, læse dine beskeder og
holde øje med hvilke sider du ser i den
mobile browser. Firmaer som Mobile Spy
sælger software for omkring 100 dollar, der
suger al information fra din mobiltelefon.
Hvilke numre du ringer til og modtager
opkald fra, hvor lang tid opkaldene varer,
alle tekstbeskeder og historikken fra
mobilens browser. Betaler man lidt mere, får
man et program, der kan aflytte samtaler.
Det kræver dog, at programmet skal
installeres på mobilen, så du har intet at
frygte. Med mindre du lader din paranoide
kæreste være alene med din mobiltelefon.
Hele dit liv på nettet.
Du har da husket at ændre
privatlivs-indstillingerne på Facebook,
så hvem som helst ikke har adgang til dine
billeder og data? Men der skal ikke meget
mere end dit navn og din hjemby til, for at
man kan snuse oplysninger frem, som du ikke
har lyst til at skilte med. Komplet adresse
og telefonnummer. I USA er der endda et site,
felonspy.com, hvor man kan tjekke efter, om
folk i nabolaget har en plettet
straffeattest. Herhjemme kan du snildt
tjekke, hvad naboen har betalt for huset, på
f.eks. boliga.dk eller boligsiden.dk.
Tastaturet husker dig.
Firmaet Thinkertec lever af at sælge
programmer, der holder øje med ALT, hvad der
sker på computeren. Mails, kodeord,
tastetryk, åbne programmer, websider – al
aktivitet gemmes i en fil eller sendes til
en FTP-server. Programmet SpyPal kan
installeres, så det er fuldstændig usynligt
for brugeren, og det koster ikke mere end
300 kroner. Lad ikke kæresten læse dette.
Fra Webmaster.
Man skal ikke have megen hjerne for at
lykkes med ovenstående. Lad ikke hvem som
helst "fjernsuporte" din PC. Det tager ingen
tid for at lægge de ovenfor omtalte
programmer ind på en fjernsuportet PC.
Video af gruppevoldtægt på Facebook
Politiet i provinsen British Columbia i Canada forsøger i øjeblikket at stoppe spredningen af en voldtægtsvideo via Facebook. 19.september 2010
' på Facebook
