Mange kan ikke åbne for deres fødevarer!
 
 
Næsten hver femte har daglige problemer med at åbne for fødevareemballager.
Låget på pastasaucen vil ikke af - og det er ikke til at flå plastikpakningen af osten.
Især oplever børn, ældre, handicappede og svagtseende, at de ikke kan åbne pakkerne, skriver Ekstra Bladets forbrugertillæg kup!

Hele 17 procent af befolkningen har stort besvær med at få åbnet for deres madvarer, viser en svensk undersøgelse.

Norsk Designråd lod en stribe almindelige mennesker teste emballagen på 70 dagligvarer. Langt de fleste emballager fik dumpekarakter.
Folk kunne ikke få fat i flapperne på pålægget eller åbne syltetøjsglasset.

Sådan er det også i Danmark.
Det er næsten nemmere at nævne de gode emballager, siger Karen Bendixen til Ekstra Bladet.
Hun er formand for Design for Alle, der kæmper for nemme emballager.
Især syge har store problemer. Hele 98 procent af alle gigtpatienter kan ikke åbne emballager, viser en ny undersøgelse fra Gigtforeningen. Især har gigtpatienter problemer med dåser, sodavand og medicinglas.
- Det er vanvittigt, at gigtpatienter ikke kan åbne deres medicin, siger formand Lene Witte fra Gigtforeningen.

Problemerne med at åbne for sine fødevarer er så store, at mange danskere ender på skadestuen.
Ifølge tal fra Ulykkesregisteret endte 9000 danskere på hospitalet i 2004 efter at være kommet til skade på emballager. Især skærer mange sig på dåser og glas. Nu skal der dog gøres noget ved de besværlige emballager.
Tidligere Forbrugerminister Lars Barfoed (K) førte Gigtforeningen sammen med designerne og emballageindustrien for at de fælles skal lave nogle standarder for brugervenlige emballager og kan de ikke blive enige, så er han klar til at indføre emballager, der er til at åbne ved lov.

Uanset hvad man køber i dag, er det næsten umuligt at få emballagen åbnet. Madvarer, medicin og elektriske artikler er helt håbløt uden knibetang! Det er simpelthen noget svineri! Vi har jo ikke råd til at spise ude hver dag!

Det er OK med at lave en lov om dette - Men hvem skal håndhæve loven? Skal det være de samme vatnisser som håndhæver de andre danske love?
Danmark har love for alt, men ingen følger dem! (Webmaster)
 
Rive, bide og flå!
Det kan være tæt på umuligt at åbne dagligvarerne, som du slæber hjem fra supermarkedet. Ofte skal man næsten ringe til hærens sprængningstjeneste, så de kan flå dåsen med makrel op med dynamit. Især oplever børn, ældre, handicappede og svagtseende, at de ikke kan åbne pakkerne.

Hvis det virkelig er så slemt, så opfordrer emballageindustrien forbrugerne til at gå i en bue uden om de varer, som de ikke kan åbne:

- Forbrugerne bestemmer hvad, der skal stå på hylderne. På den anden side skal befolkningen ikke pålægges en højere pris, fordi gigtpatienter ikke kan åbne en liter mælk, siger Peter Huntley, direktør i Emballageindustrien.

Mulige lovkrav
Nu kan han dog risikere at få armen vredet om.

Forbrugerminister Lars Barfoed (K) har trukket parterne til forhandlingsbordet, så der kan blive lavet varer, som alle kan åbne. Sidste møde blev holdt 20. februar. Og bliver de ikke enige om fælles standarder, så åbner han for at stille lovkrav til emballager.

- Det er alvorligt at skride til lovkrav, men det kan blive nødvendigt. Industrien har tydeligvis ikke været opmærksom på store gruppers problemer med at åbne emballager, sagde tidligere Forbrugsminister  Lars Barfoed.
(Du ved hvem han  var?)
Gigtforeningen mener, at Folketinget bør vedtage en standard for emballage, så handicappede også kan bruge den.

Kære medunderskriver

Gigtforeningens underskriftsindsamling gik over al forventning - 52.124 gjorde ligesom dig og skrev under på, at de krævede emballage, der er til at åbne.
På grund af din og de andres indsats fik vi en stor sejr - ministeren lovede handling, der er til at mærke.
Venlig hilsen, og tak for hjælpen, fra Gigtforeningen 

 

Hvornår sker der noget med emballagen? Nu er det et år siden at den daværende minister lovede handling. I mellemtiden har vi så fået ny regering "Løftebrudsregeringen" som har nok at gøre med at klarlægge andre ministres fejl og ikke tage sig af at styre noget som helst. Webmaster 25.11.2014

Advarsel:

Hvad ved du om en Microbølgeown?

Ingen småpenge i Danmark

 


Send this page to your friends

Click here to send this page to a friend!

 susnet.se tjänster - statistik och besöksräknare utan reklam

eXTReMe Tracker

 free stat counter

free counters

Copyright © 1997-2015 - Bent Bay