10 ton Dårligt kød !

Sjovt at der altid skal et TV program til, før der sker noget med en sag. Er TVet vækkeur for Regeringen? JA!

26. Juli 2006

Problemerne med gammelt kød i køledisken fortsætter.

Fødevareregion Nord har anmeldt én virksomhed til politiet og undersøger fire andre for at fuske med datomærkningen på kød, oplyser TV-Avisen.
Nu skal forbrugerministeren på banen og oplyse, hvor stort problemet er, mener Enhedslisten og SF.
»Det er ikke bare nogle enkelte brodne kar, som ministeren har sagt. Der bliver ved med at dukke sager op, så det virker som om, at det er mere reglen end undtagelsen«, siger SF’s fødevareordfører i Folketinget, Kristen Touborg, som har bedt forbrugerminister Lars Barfoed (K) komme med en redegørelse på baggrund af sagen fra Nordjylland.

EL: Behov for strengere kontrol
Enhedslisten er enig.
»Denne her sag viser, at der er behov for strengere straffe og at skærpe kontrollen«, siger fødevareordfører Per Clausen.
De to ordfører vil have ministeren til at fortælle, hvad han vil gøre ved datofusk, og hvor stort omfanget af svindlen er.
I foråret var flere virksomheder i søgelyset for netop svindel med datomærkningen, hvor kødgrossisterne forlænger kødets levetid og sælger noget, der burde være blevet smidt ud.


SF: Behov for hårdere straffe
Resultatet var blandt andet, at forbrugerministeren krævede strengere straffe som for eksempel større bøder og muligheden for at fratage en datofusker retten til at sælge kød i en årrække. Og der er ifølge SF også behov for strengere straffe.
»Man skal konfiskere merfortjenesten ved at snyde og så give en stor bøde for at bryde loven«, siger Kristen Touborg.
I foråret fik to danske virksomheder en bøde på hver 10.000 kroner for datofusk.

----------------------------------------

Når danskerne går på restaurant eller køber fødevarer i butikkerne, er det de færreste, der tror på, at der er styr på kontrollen med fødevarerne.

En undersøgelse, som Catinét har lavet for Ritzau, viser således, at hver anden dansker ikke har tillid til, at de danske fødevaremyndigheder fører en tilstrækkelig kontrol med de fødevarer, vi spiser. Omvendt har fire ud af ti tillid til kontrollen.

Barfoed: Ikke godt nok
Målingen er foretaget efter et forår, hvor der har været masser af omtale af problemerne i fødevarekontrollen, og forbrugerminister Lars Barfoed (K) er ikke i tvivl om, at det er årsagen til den ringe tillid.
»Det er bestemt ikke godt nok«, siger han.
Målingen viser samtidig, at det kun er hver tredje dansker, som er blevet lidt eller meget mere bekymret for at spise kød

----------------------------

Forårets sag om manglende kontrol af fødevaresikkerheden hos over 2.000 grossister, grønthandlere og supermarkeder giver anledning til ny kritik af forbrugerminister Lars Barfoed (K).

Ifølge den såkaldte frekvensvejledning skal Fødevarestyrelsen besøge alle virksomheder, der sælger fødevarer, mindst en gang årligt.

Ingen direkte kontrol
Men ministeren og hans embedsmænd holder ikke øje med, om Fødevarestyrelsen lever op til vejledningen. Det skal styrelsen selv sørge for.
Det fremgår af et svar, Barfoed har sendt til Folketinget.
»Der er således ikke tale om, at jeg fører direkte kontrol med frekvensvejledningen. Jeg forudsætter imidlertid, at fødevarekontrollen fremover efterlever vejledningens ordlyd«, skriver ministeren.
Barfoed har ellers gentagne gange udtalt, at forbrugerne ikke kan stole på smiley i butikker og restauranter, hvis kontrollen holder sig væk for længe.

»Forklaring opfundet til lejligheden«
Men det budskab klinger nu hult, mener fødevareordfører Jens Peter Vernersen (S).

»I foråret skulle ministeren finde en forklaring på, at Fødevarestyrelsen - og ikke ham selv - havde ansvaret for de manglende kontroller. Der brugte han så den vejledning, som pludselig fik en enorm betydning. Derfor spurgte jeg, hvilken kontrol han fører med den. Og svaret er ingen kontrol. Det sætter en tyk streg under, at hans forklaring blev opfundet til lejligheden«, siger han.
Også forbrugerordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener, at det er kritisabelt, at ministeriet ikke fører kontrol med, om Fødevarestyrelsen lever op til ordene i vejledningen.

»Når vi indfører strengere sanktioner over for virksomheder, der snyder, så kræver det, at vi har et grundlag for at straffe dem. Derfor vil jeg bede ministeren sikre, at ministeriet holder øje med, om Fødevarestyrelsen følger den vejledning og besøger alle en gang om året«, siger han.

Medarbejderes skyld
Jens Peter Vernersen vil nu spørge ministeren, hvorfor hans ministerium ikke holder øje med, om Fødevarestyrelsen følger vejledningens ord, om at alle fødevarevirksomheder skal have tilsyn mindst en gang årligt.

Ministerens svar skal ses i lyset af debatten om, hvem der har ansvaret for, at Fødevarestyrelsen lod være med at kontrollere over 2.000 grønthandlere, supermarkeder og kødgrossister i 2005.

Sagen begyndte i marts, da Barfoed gav sine medarbejdere i Fødevarestyrelsen skylden, mens oppositionen i Folketinget holdt ministeren ansvarlig.

Minister: Fejlslagen planlægning
»Det er et centralt element i smileyordningen, at detail-virksomhederne får regelmæssige tilsyn. Ellers kan forbrugerne ikke stole på ordningen. Derfor er det her simpelthen ikke godt nok«, lød Barfoeds kritik af Fødevarestyrelsen.
Han henviste til, at styrelsen havde planlagt sine besøg forkert.
Kort efter kom det frem, at resultatkontrakten, der er indgået mellem Forbrugerministeriet og Fødevarestyrelsen, tillader, at nogle virksomheder slipper for et årligt besøg, mod at andre så til gengæld får to eller flere besøg.
De skal nemlig kun have i gennemsnit et kontrolbesøg årligt.
Samtlige partier til venstre for regeringen sagde, at deres tillid til Barfoed var sluppet op.

Fastholdt kritik af styrelse
Partierne mente, at ministeren med den resultatkontrakt selv var ansvarlig for de over 2.000 manglende kontrolbesøg, og de krævede hans afgang.
Det fik ministeren til at sendte en pressemeddelelse ud, hvori han holdt fast i sin kritik af Fødevarestyrelsen.
Han henviste til, at ifølge frekvensvejledningen skal alle virksomheder tjekkes en gang årligt.

----------------------------------

Fødevarestyrelsen fortalte aldrig supermarkedskæden Netto, at styrelsen for flere uger siden - i maj - fandt salmonella i nogle af de pakker tysk kalkunkød, som kæden solgte i sine mange butikker over hele landet.

Styrelsens kontrolchef i København, Allan Bagge siger, at styrelsen kun orienterede firmaet Newdan Food, der havde importeret kødet til Danmark, om fundet, fordi der var tale om en såkaldt importprøve.
Rent fysisk befandt kødet sig imidlertid på Nettos centrallager, da prøverne blev taget.
Og da prøveresultaterne kom nogle dage efter, var store dele af det sundhedsfarlige kød ude i Nettos butikker - og meget formentlig allerede spist af forbrugerne.

Ville have været naturligt
»Ved den slags prøver er det formelt kun importøren, vi skal orientere. Men det ville nok have været naturligt, hvis vi også havde informeret Netto, og det vil vi overveje i fremtiden i den slags sager«, siger Allan Bagge.
Kødet kom fra det omstridte tyske slagteri Franziska Stolle, som også havde produceret de ti pakker kalkunbryst fra Netto, som Politiken for nylig fik testet. Alle indeholdt salmonella.
Da Fødevarestyrelsen fandt salmonella i det tyske kalkunkød i maj, orienterede importøren Newdan Food tilsyneladende heller ikke Netto om fundet.
»Det har vi aldrig fået at vide, og det ville vi selvfølgelig gerne have kendt til«, siger Morten Petersen, indkøbsdirektør i Dansk Supermarked, der ejer Netto.

Fjernede først kød efter afsløring
Han kan ikke svare på, om oplysningerne af salmonellafundet i maj ville have fået Netto til at fjerne det tyske kalkunkød fra sine hylder på det tidspunkt. Det gjorde Netto først efter Politikens afsløringer af salmonella i kødet fra det tyske slagteri.

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra importøren Newdan Food.

Derimod mener forbrugerminister Lars Barfoed (K), at det er uacceptabelt, at Newdan Food tilsyneladende ikke har fortalt Netto om, at der efterfølgende blev fundet salmonella i det kød, firmaet havde solgt til Netto. Derfor vil han nu overveje at stramme op på reglerne.

»Vi vil se på, om ikke det skal være en almindelig forpligtelse, at en virksomhed orienterer aftagerne af dens fødevarer, hvis man bliver opmærksom på problemer«, siger han.

-----------------------------------

04. apr. 2006

Fandt årgamle madvarer i frysehus!

. Tilsynsførende fra fødevarekontrollen i Rødovre afslørede for tre uger siden et ekstraordinært stort parti gammelt kød og andre fødevarer under en razzia i Sydhavnens Frysehus i København.

Otte virksomheder opbevarede tilsammen ti ton gamle fødevarer i frysehuset.

- Vi var overraskede over at finde for gamle varer i så store mængder. Jeg synes, det er underligt, at virksomhederne ikke er mere bevidste om deres ansvar, siger Allan Bagge, kontrolchef ved kontrolafdeling Rødovre til Politiken.

Dette fandt de:

·        Ved en razzia i Sydhavnens Frysehus fandt fødevarkontrollen flg:

·        Nordic Poultry Import A/S.: 5,8 ton kyllingestrimler og andekød hvor holdbarheden var overskredet med mere end et år.

·        David Sasson: 1.2 ton fødevarer der var for gammelt. 400 kilo andekød, samt pølser, kylling, kartofler, champignon, lam, is, røget laks, suppeben, falafel, paneret kylling og brød. Isen var holdbar til november 2001, mens resten af varenes holdbahedsdato udløb i 2002-2005.

·        Bagel Co. 800-900 kilo gammelt brød. De ældste bagels var holdbare til 2001, de nyeste udløb i 2005.

·        Flint og Hvid: 465 kilo gammelt kalkunbryst. Holdbarhed sommeren 2005.

·        Tholstrup Catering: 70 kilo søtunge hvor holdbarheden udløb i 2001. Derudover gamle trøfler, rejer, pighvar, blæksprutter og andre fødevarer. I alt 213 kilo.

·        House of Windsor fisk & skaldyr: 125 kilo saltet laks og pighvar der var for gammelt.

·        Slagter Erik Christensen og Søn: 400 kilo gamle hotdogpølser, holdbare til 27. juli sidste år.

·        Kødbyens Kød: 770 kilo ulovligt kød fordelt på kalkunbryst, entrecote af okse, svinekam, oksehaler, kalvekød og brasiliansk oksekød. Det frosne kød var mærket som fersk og udløb i efteråret 2004 og januar 2006.

Kunne holde sig til 2001
De tilsynsførende fandt 5,8 ton kyllingestrimler og andekød, hvor holdbarheden var overskredet med mere end et år hos virksomheden Nordic Poultry Import A/S.

Virksomheden Flint og Hvid havde 465 kilo gammelt kalkunbryst på frostlageret.

Tholstrup Catering fik den tilsynsførende til at spærre øjnene op. For her lå 70 kilo søtunge, hvis holdbarhed udløb for omkring fem år siden - i 2001.

Desuden var der gamle trøfler, rejer, pighvar, blæksprutter og andre fødevarer. I alt 213 kilo.

Hos slagter Erik Christensen og Søn, der leverer kød til restauranter og catering, fandt kontrollen 400 kilo gamle hotdogpølser, der var holdbare til 27. juli sidste år.

Hos Kødbyens Kød var 770 kilo ulovligt kød.

Inspireret af Kontants afsløringer
Kontrolchef Allan Bagge fortæller, at aktionen i Sydhavnen var inspireret af sagen om Thulin Kød Engros, der solgte gammelt kød til restauranter, skriver Politiken.

Alle virksomheder fik forbud mod at sælge de gamle varer videre, og syv af dem havde intet program for egenkontrol af fødevarer og blev pålagt at udarbejde et.

14. marts afslørede DR's forbrugermagasin Kontant, at firmaet Thulin Kød Engros har solgt tonsvis af gammelt kød til supermarkeder, restauranter og andre spisesteder.

Programmet fortalte samtidig, at fødevaremyndighederne trods flere advarsler ikke har grebet ind.

Blandt andet har firmaet haft over 17 ton kasserede spareribs liggende, der kun måtte bruges til dyrefoder eller destrueres, men over tre ton er formentlig blevet solgt videre.

Hvis ikke Muslimerne kan slå os ihjel, så kan Fødevarestyrelsen.

Gammelt kød får ny holdbarhedsdato

Der er mere gammelt kød i frysedisken. Og i flere tilfælde med en ny holdbarhedsdato, som ikke svarer til det forældede kød

Alt for gamle agerhøns, udløbet oksekød og forældede pølser samt æg og ost med ulovlige mærkninger kan nu føjes til listen over ulækre madvarer, som de danske grossister handler med.

Kontrolbesøgene viser, at der gemmer sig flere sager om grossister, som opbevarer for længst udløbede madvarer og fusker med datomærkningerne på kød, som burde være smidt ud for længst.

Ændrer holdbarhedsdato
Det drejer sig blandt andet om en af Danmarks største fødevarevirksomheder, kødproducenten Skare Meat Packers i Vejen, som er blevet meldt til politiet for fusk med holdbarhedsdatoen på kødprodukter.

Kød som blandt andet ligger i kølediskene hos Fakta og Super Brugsen.

Slagteriet har mærket kød med to forskellige holdbarhedsdatoer afhængig af, om det bliver solgt som frost eller ferskt. Og det er ifølge Fødevarestyrelsen ulovligt.

Systematisk ommærkning
Hos Uni Catering fra Brabrand fandt kontrollanten råddent kød samt 400 kg udskåret kød, som ikke var mærket korrekt. Kødet var i så dårlig fatning, at det blev kørt direkte til destruktion.

Det ser det ud til, at nogle af grossisterne systematisk ommærker kød, som de ikke er kommet af med, så snart det nærmer sig udløbsdatoen. I stedet for at smide det gamle kød ud, putter grossisterne blot kødet i fryserummet med en ny holdbarhedsdato påtrykt.

Del af en EU-kampagne
De 49 kontrolrapporter er en del af en EU-kontrolkampagne, som har sit udspring i en tysk-dansk fødevareskandale fra sidste år og en sag om svindel med mærkning.

Herhjemme undersøges ca. 1.000 danske grossister, og runden ventes afsluttet i slutningen af april. Der kan altså dukke flere tilfælde af fusk med madvarer op.

Nu skriver 2011, og det er stadig noget lort med Lars! Hvad kan han bruges til?
OK. Så længe han er i regeringen skal han jo ikke have socialhjælp!

Kødskandalerne fortsætter i 2013

Hvad laver Tulip? Tryk her for svaret.
 
Glem ikke at ordet er frit - Tryk på linket.
 
 Indkomne Kommentarer til Svineriet

   PS: Amerikanerne æder sig ihjel i fast-food. Det behøver vi ikke - Vi har jo Lars!

Lad dine venner se denne side:
Click here to send this page to a friend!


     

Visitors online:  - right now