Kære Brian.

Jeg skriver langsomt, fordi jeg ved du ikke kan læse så

 hurtigt  Vi bor ikke længere, hvor vi boede, da du tog

 hjemmefra. Din far læste i avisen, at de fleste ulykker

 sker indenfor 30 km fra hjemmet, så vi flyttede.

 Jeg kan ikke give dig adressen, da den familie, som

 boede her tidligere tog husnummeret med sig, så behøvede

 de ikke at ændre deres adresse.

  Stedet er rigtigt dejligt. Der er endda en vaskemaskine.

 Jeg tror ikke, den virker ordentlig. Sidste uge puttede

 jeg en bunke tøj i og trak i snoren, og jeg har ikke set tøjet siden.

 Vejret er ikke slemt. Det regnede kun 2 gange sidste

 uge. Første gang i 3 dage, anden gang i 4 dage.

 Frakken du gerne ville have tilsendt, mente din tante

 ville være lidt for tung at poste med knapperne på, så

 vi skar dem af og puttede dem i dine lommer.

 Vi fik endnu en regning fra kirkegården. De siger, at

 hvis vi ikke betaler det sidste afdrag på bedstefars

 gravsted, kommer han op.

 Onkel Svend-Bent låste sine nøgler inde i sin

 splinternye stationswagon i går. Vi var meget

 bekymrede, for det var en meget varm dag, og det tog ham

 4 timer at få Gurli-Magrethe og børnene ud.

 Din søster fik en baby i morges. Jeg ved endnu ikke,

 hvad køn den er, så jeg ved ikke, om du er blevet

 onkel eller tante.

 Onkel Emanuel faldt i den store brændevinstønde. Nogle

 mænd prøvede at redde ham op, men han slog dem væk og

 druknede. Vi kremerede ham, som han altid har ønsket.

 Han brændte i 3 dage.

 3 af dine venner kørte i havnen i en pickup forleden.

 En kørte, mens 2 andre stod bag på. Ham, der kørte

 rullede vinduet ned og svømmede i sikkerhed, men de 2

 bagpå druknede, fordi de ikke kunne få åbnet bagklappen.

Jeg ville have sendt dig 100 kroner, i dette brev, men kom til at lukke konvolutten.

 Der er ikke meget mere at fortælle, der er ikke sket så meget.

                        Kærlig hilsen Mor.

 

 Tilbage til Index  

Copyright © 2005 Bent Bay