Dronningen melder pas! Er træt af alle Helle Thorning´s besøg!

Nyeste deltager i Løftebrudsregeringen. Hykleren Dan Jørgensen.

Dan Jørgensen var for få år siden stærkt i mod minkavl. Torsdag blev han minister, og forklarede, at han nu ikke længere vil forbyde avl af mink. Jørgensens unge modelkæreste er åbenbart enig i den holdning. Dan Jørgensen, som blev kårets som årets dyreven i 2012, har dog siden ministerudnævnelsen ændret holdning. Efter hans udnævelse som minister torsdag, forklarede han til DR, at han har lagt ambitionerne om at forbyde minkavl på hylden.  Nu drejer sagen sig kun om Sofie Jagert, som elsker skind!

 

 

Kirkeminister Manu Sareen (R) har i flere år slået plat på børnehjemsbørn i Indien. Flere gange har ministeren offentligt lovet at sende penge til et børnehjem, men i stedet har han beholdt støttekronerne i egne lommer.

 

Trafikminister

nHenrik Dam Kristensen har flere fart- og parkeringsbøder bag sig.

Den seneste fartbøde fik han kort efter, at han var blevet ny trafikminister.

Send this page to your friends

Click here to send this page to a friend!

Dette er værd at vide om Helle - Tryk Her!

Også her er der tomt !

Statsministeren Helle Thorning Schmidt, arbejder på en række forslag, der skal gøre henne mere populær i den brede befolknings bevidsthed.
Her er et lille udsnit af det der er sluppet ud:
- Gratis tandpleje for børn under ét år.
- Gratis skolemad til alle studerende over 60 år.
- Forhøjet børnetilskud til alle forældre, med børn over 70 år
- Gratis flæskesteg juleaften til alle muhamedanere.
- Varmehjælp til pensionister i juni og juli måned og mange, mange flere gode billige forslag.

 


Dette digt er sandsynligvis skrevet under krigen, men det passer perfekt til den situation som
Danmark i øjeblikket befinder sig, med den nuværende regering.

 I disse for vort land
Så vanskelige tider
er det nødvendigt, siger man,
at bruge papiret på begge sider,
Man siger og, minsandten.
At man bør bruge det på kanten.


Britisk magasin: Thorning mister venner

Det skriver det britiske magasin "The Economist", efter Helle Thorning-Schmidt i tirsdags afsluttede Danmarks halve år som EU-formandsland. En afslutning, som blev overskygget af striden om Schengen mellem EU's medlemslande og EU-parlamentet. Ligesom hele det danske formandsskab har været overskygget af andre store problemer: "De sidste seks måneder har været domineret af en krise i euro-zonen, som Danmark ikke er medlem af, og af et fransk valg. At et lille land overhovedet har kunnet opnå noget som formandsland er prisværdigt," skriver The Economist. Men, tilføjer "The Economist", Helle Thorning-Schmidts problemer på den internationale scene er det rene vand sammenlignet med problemerne på hjemmefronten. "The Economist" noterer sig, at mens det går ganske godt økonomisk - i hvert fald sammenlignet med resten af EU - så har regeringen tabt rekordmeget i meningsmålingerne i løbet af de første ti måneder ved magten. "Det næste valg tyder på at blive en let sejr for centrum-højre i dansk politik," skriver "The Economist". Ikke mindst fordi regeringens undervejs har gjort både sig støtteparti - Enhedslisten - og sine egne vælgere sure ved at indgå forlig med højresiden i dansk politik."En følelse af forræderi spreder sig blandt hendes egne vælgere, så statsministeren kan få svært ved at sidde hele den fire års valgperiode ud, "skriver det britiske magasin.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har ansat endnu en spindoktor - den 32-årige Thomas Juul-Dam.

Med ansættelsen af Thomas Juul-Dam har statsministeren nu to spindoktorer ansat. Den anden er Noa Redington.

Når Helle ikke har hjerne, må hun jo købe!


Helle Thorning har slået Nyrups 14 år gamle bundrekord i vælgeropbakning

Socialdemokraterne får i den seneste meningsmåling fra MEGAFON, foretaget 31.Maj 2012 - den laveste opbakning i analyseinstituttets historie, og var der valg i dag ville kun 16,9 stemme på partiet.

Parti   Procent   Mandater
A Socialdemokraterne 16,9 % 30
B Radikale Venstre 9,2 % 16
C Det Konservative Folkeparti 3,5% 6
F Socialistisk Folkeparti 5,7% 10
I Liberal Alliance 5,0 % 9
K Kristendemokraterne 0,5 %
O Dansk Folkeparti 13,7 % 24
V Venstre 34,0 % 60
Ø Enhedslisten 11,3 % 20
Andre/Uden for parti/Gamle partier 0,2 %

Send denne side til dine Venner

Click here to send this page to a friend!

ors onlin

Pia Kjærsgaards ugebrev Mandag den 5. marts 2012

Giv danskerne et pusterum – eller en rygepause

Engang var det nærmest en dansk folkesport at more sig over de mange svenske forbud, og den hysteriske svenske moralisme og puritanisme. Det var blandt andet i 1980´erne, da journalisten Mogens Berendt underholdende skrev om det svenske alkoholhysteri og om den svenske omsorgsmentalitet, der på mange områder grænser til totalitarisme.

Men spørgsmålet er, om ikke den røde regering er ved at gå svenskerne i bedene? Ministre, der knap nok er blevet tørre bag ørerne, sidder med alvorstunge og gammelkloge miner og dikterer voksne danskere, hvordan de skal leve deres liv helt ned til den mindste detalje, mens de selv øser til højre og venstre af deres store livserfaring. I flæng kan vi nævne det absurde rygeforbud, som vil pålægge danskerne at skodde cigaretterne i ”enkeltmandskontorer”.

Enkeltmandskontorer er et vidt begreb. Det omfatter også landmandens traktor, hvor der heller ikke må ryges, hvis det står til regeringen. Eller hvad med sælgeren, der er på vej til arbejde i sin bil? Eftersom han jo reelt er på arbejde, må han vel kun ryge i bilen i sin fritid? Eller medarbejderen, der arbejder hjemmefra? Han må også pænt undlade at ryge i arbejdstiden. Hvordan vil regeringen i øvrigt tjekke det? Skal der i køretøjer og private hjem opsættes røgalarmer, som via GPS kan alarmere arbejdstilsynet, således at skyldneren kan få øjeblikkelig psykiatrisk hjælp og påbud om afvænning?

Jeg vover næsten ikke at skrive det, for jeg er bange for, at miljøminister Ida Auken måske kunne komme i tanker om, at en sådan alarm rent faktisk kunne være en rigtig god idé. Men det være hermed alligevel gjort.

Den røde regerings forkærlighed for forbud handler meget mindre om hensynet til danskerne end om behovet for magt og kontrol. I regeringen ved man nemlig alt om, hvordan det gode liv skal leves, og de unge ministre mener at have tilstrækkeligt med livserfaring til at kunne diktere danskerne den helt rigtige levevis, de rigtige meninger og den rigtige måde at opføre sig på.

Det gælder også en lang række andre områder. Eksempelvis ”verdens ældste erhverv”. Efter svensk forbillede ville hovedparten af regeringen hellere i dag end i morgen forbyde købesex helt, men farlige ”blå elementer” i regeringen forhindrer desværre den endelige løsning på prostitutionsproblemet. I stedet søger man derfor at ramme de ”kunder”, som er henvist til udefrakommende hjælp for at kunne hidkalde en massagepige. Det må hjemmehjælperen ikke hjælpe med i Københavns Kommune.

Og så er der bilismen. Den røde regering hader biler. Ministrene taler om trængslen i hovedstaden og ville helst bruge den seneste bevilgede milliard kroner på bekæmpelse af bilisterne, nu hvor betalingsmuren led politisk skibbrud, så det kunne høres helt oppe på de nordjyske motorveje.

Men sandheden er, at hovedstaden gennem mange år i det stille har bekæmpet bilismen ved at gøre København så ufremkommelig som muligt – med busholdepladser midt på vejen og lyskryds, der ikke virker synkroniserede, således at der bliver skabt grønne bølger. I stedet må bilisterne konstant bremse op og sætte i gang, hvorved forureningen øges kraftigt. Trængselsproblemerne er selvskabte med et klart politisk formål: at irritere verdens mest afgiftsplagede bilister mest muligt og drive dem helt ud af hovedstaden.

Men de røde partier kæmper skam ikke kun mod tobak, købesex og biler. Nej, danskernes ernæring ligger dem også kraftigt på sinde. Derfor har den røde regering introduceret danskerne for en sukkerafgift, som gør verdens dyreste slik endnu dyrere. Og i Københavns Kommune går man endnu længere: Her vil Socialistisk Folkepartis politikere ikke en gang unde de ældre på plejehjemmene et glas saftevand, fordi det er usundt – det lærte de nemlig for få år siden af deres egen mor, så det er stadig i frisk erindring.

Den eneste formildende omstændighed er, at partierne i den røde regering befinder sig i en slags indbyrdes kappestrid om, hvem der kan finde på de ”bedste” forbud. De radikale er sygeligt optagede af at forbyde rygning overalt – allerhelst også under den fri himmel.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er mest optagede af at forbyde bilisme, fordi biler er ”kapitalistiske” – og så ellers blande sig i, hvad danskerne putter i munden og drikker. Eksempelvis vil den før omtalte miljøminister pålægge kommunerne, at hver anden kop kaffe skal være økologisk og politisk korrekt Max Havelaar-mærket.

Ærlig talt, lad os nu blive fri! Der er langt mere alvorlige problemer for regeringen at tage fat på. Giv nu danskerne et pusterum- eller en rygepause. Hvad med at indføre et år uden nye forbud? Fri os fra den svenske moralisme, som den røde regering prøver at kopiere. Retfærdigvis skal det i øvrigt tilføjes, at både slik, sodavand og biler er langt billigere i Sverige – og at åbningstiderne er mere liberale end de danske.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard


Danmark er på Førstepladsen med MOMS og sidst med alt andet!


Pia Kjærsgaards ugebrev  2. pinsedag, 28. maj 2012

Regeringen – fra tomgang til hastværk

Nu går det stærkt. Rigtigt stærkt. Efter måneder med tomgang vil den røde regerings pludselig nå det hele inden sommerferien. I morgen gælder det fremlæggelsen af regeringens forslag til en skattereform, og hertil kommer forhandlingerne om, hvor meget mere arbejde, der kan presses ud af danskerne ved at afskaffe helligdage og frokostpauser samt reform af kontanthjælp og fleksjob.

Hu hej vilde dyr, hvor det går i regeringen! Skatteminister Thor Möger Pedersen og finansminister Bjarne Corydon brænder såler af på gulvene, mens Helle Thorning-Schmidt lyder mere stakåndet og hæsblæsende end nogensinde, når hun fremlægger alt det, regeringen skal nå inden sommerferien. Her må man i øvrigt lade regeringen, at den går foran ved at arbejde langt mere end de berygtede ”12 minutter”.

På sådan en Anden Pinsedag med strålende solskinsvejr er der formentligt indtil flere lønmodtagere, som sidder i haven eller ligger ved standen og har dårlig samvittighed over, at de driver den af i liggestolen stedet for at knokle som bæster i deres ansigts sved for Helle Thorning-Schmidt og Harald Børsting – det bør de i hvert fald have ifølge regeringen. Og måske bliver det da også sidste gang. Helligdagene er stadig i spil.

I øvrigt er det ingen overraskelse, at man på venstrefløjen har set sig så varm på de religiøst begrundede helligdage som Store Bededag, Kristi Himmelfart og Anden Pinsedag. Men hvad med 1. maj, arbejderbevægelsens kampdag? Fejringen af 1. maj er langt mere antikveret – og navnlig uvedkommende – end fejringen af vore rigtige helligdage. Især fordi antallet af arbejdere er stærkt reduceret – og de, der stadig findes, vil hverken have noget med Børsting eller fagbevægelsen at gøre.

De vil meget hellere beholde lidt flere af de penge, de tjener og så ellers slippe for regeringens klapjagt på alt fra familiemedlemmer, der hjælper med at lægge fliser på en terrasse, til frugtyoghurt med tilsat sukker, der i 2013 vil stige fra 15 til 24,50 kroner pr. liter. Måske havde de også gerne set, at den af regeringen så berømmede kickstart rent faktisk havde sat gang i hjulene – foreløbig forsvinder arbejdspladserne ud af landet, fordi det bliver umuligt for produktionsvirksomhederne at eksistere.

Forleden gennemgik jeg bunken af husstandsomdelte reklamer. Her fandt jeg til min store overraskelse en tilbudsavis fra Fleggaard syd for den danske grænse. Det skal i den forbindelse tilføjes, at jeg bor ca. 300 kilometer fra landegrænsen. Hold da op, var min reaktion. Hvis det allerede nu kan betale sig at husstandsomdele aviser i hovedstadsområdet fra grænsesupermarkeder, hvordan bliver det så ikke, når regeringens sukkerafgift træder i kraft?

En flødebolleproducent har allerede bebudet at ville flytte produktionen til udlandet, og detailhandlen i navnlig grænsenære områder vil gå endnu sløjere tider i møde med utallige butikslukninger som konsekvens. I det struktursvage Nordtyskland kan man ikke få armene ned af begejstring over den danske regerings afgifter, og man opruster på butiksfronten. Men også hinsides Øresund, kan svenske supermarkeder begynde at glæde sig over en endnu større tilstrømning af chokolade- og marmeladehungrende danskere.

Regeringen undskylder sig med, at sukkerafgiften også vil ramme importerede varer. Det er en søgt undskyldning, eftersom mange danske fødevareproducenter hovedsageligt afsætter deres produkter på hjemmemarkedet. Store internationale koncerner som Nestlé og Kraft skal nok klare sig alligevel.

I dag ånder alt fred og ro. I morgen bryder det løs, når regeringen fremlægger sit bud på en skattereform. Jeg kan ligefrem mærke, hvordan pressen sidder og samler kræfter. Repræsentanter for regeringen vil tirsdag med alvorstunge miner forklare, at vi alle må yde mere i en tid præget af krise. Jo tak, en almindelig LO-familie kommer til at betale 3.400 kroner mere om året.

Sjovt som regeringen har ændret retorik. Før valget fik vi tudet ørerne fulde om den umenneskelige tilbagetrækningsreform, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte – og som i øvrigt var ”peanuts” ved siden af det, vi kan vente fra den røde regering. Der var ingen grænser for, hvor nedslidte Sosu-hjælperen eller den almindelige arbejder var.

Nu skal de lønmodtagere, som stemte på de røde partier, fordi de troede at tilbagetrækningsreformen ville blive rullet tilbage, spytte yderligere i nævnerne og arbejde endnu mere. De gik fra asken til ilden.

Boligejerne går det heller ikke for godt i en tid, hvor ejendomsprisernes fald tilsyneladende ikke kender grænser. Selv om den røde regering har lovet, at der ikke skal pilles ved boligbeskatningen på denne side af det kommende valg, arbejder stærke kræfter i regeringen i retning af, at boligejerne skal rammes. Det gælder navnlig i Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som heri bakkes op af regeringens parlamentariske grundlag på den yderste venstrefløj.

Siden valget har regeringen ikke præsteret meget andet end at snakke og fremlægge den ene luftige vision efter den anden. Måske mest af alt for at dække over det største løftebrud i den nyere tids danmarkshistorie. Nu melder virkeligheden sig pludselig for regeringen. Det samme gør den for det lille flertal af danskere, der ud fra et ægte håb om bedre tider stemte Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestager til magten.

Men et gammelt mundheld lyder, at hastværk er lastværk. Det gælder utvivlsomt også i forhold til alle de reformer, regeringen vil have gennemført på mindre end en måned. Reformer, der på afgørende vis vil ændre danskernes hverdag.

Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard


Det er pinligt at være Dansker. Ikke bare på grund af Regeringen men også vort betalingssystem. Udlændinge der handler i Danmark griner og ryster på hovedet. Hvorfor?

 Lorteland

  Free counter and web stats

 susnet.se tjänster - statistik och besöksräknare utan reklam

 


Copyright © 1997-1998-1999-2000-2001-2002-2003-2004-2005-2006-2007-2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 - Bent Bay