Det er godt med primskonner og krækers, når man er butlak!

Rakkernes eget hemmelige sprog

Vand A´qua
Mælk Blæries
Ost Tranmæn
Smør Smishof
Brød Hof
Fedt Snunker
Fisk Svimmak
Flæsk Krækers
Fløde Rimmiger
Gryn Grol´er
Kaffe Brunnak eller Brounak
Mad But
Mel Dust
Pølse Trintels
Suppe Spannerser
Æg Primskonnere
Hus Domask
Dør Dvalling
Vindue Glenster
Bord Tokker
Gryde Grofling
Ske Butterstok eller Bustok
Kniv Kuldes
Lerpotte Patejles
Ur - Klokke Tikkert
Dyne Pallevin
Kjole Poj
Skjorte Limster
Skørt Limster
Særk Limask
Forklæde Staaltvalen
Bukser Brakkerser
Hat Skapoen
Tørklæde Klinders
Strømper Strajk
Støvler Kalslinger
Træsko Trevling
Garn Tverman
Uld Krøll
Ko Kromak
Hest Trappert
Svin Porges
Hund Høwel
Kat Mjavert
Høne Gallien
Mand Bings
Kone Maj
Pige Dill
Dreng Knasper
Barn Grumsling
Bog Binders
Bryllup Kaloss
Præst Primer
Degn Skråler
Halm Roskels
Rug Gaster
Kommer Kemper
Skiden Beskunnere
Sulten Butlak
Tørstig Bryslak
Syg Lak
Korn Gaster
Kro Byskass
Gård Kass
Bonde Tulle
Møller Rullerbings
Kæp Stunders
Lys Longmand
Mund Murres
Hånd Grammak
Penge Køjter
Sten Kampers
Dag Deiers
Tobak Pankers
Vejr Vidrin
Ild Funkers

Den flygtede soldat, der blev Rakker i Dejbjerg.

Niels Clemmensen, som efter myterne var en underofficer, som flygtede fra soldatertjenesten og som slog sig ned i Kvembjerg i Dejbjerg Bakker i begyndelsen af 1700-tallet. Hans kone var lige død, og nu stod han tilbage med to sønner på 6 og 8 år og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han kunne aflevere børnene til opfostringshuset og lade dem opfostre på kongens regning, men så var de dømt til at tjene kongen alle deres dage - og det ville Niels ikke være med til. Så han spændte sin sabel om livet og drog i fuld uniform af sted med drengene - forfulgt af tre politisoldater. Han nåede helt til Ånum, øst for Skjern, men blev så indhentet. Så greb skæbnen ind på en forunderlig måde - just som han skulle arresteres, passerede han  en mark, hvor en rakker var ved at flå skindet af en selvdød hest. Resolut trak Niels sin sabel og gav sig til at skære i ådslet - det holdt de tre soldater tilbage. Og da de så, at den rømmede underofficer gjorde urent arbejde, vendte de om - nu var han ikke mere duelig som soldat i kongens hær.

En anden myte hævder at han slog sin egen hest ihjel, så han havde den at skære i med sin sabel. Sandheden herom får man næppe at vide, men Niels Clemmensen fik fred for myndighederne, og han slog sig ned som natmand i Kvembjerg. Han fik en fast aftale med bønderne i Dejbjerg, Skjern og Stauning om at tage sig af de selvdøde husdyr, om fejning af skorstene og lignende urent arbejde. Hver af dem betalte en kvart skæppe rug om året, en liden julegave - hvilket gerne var et brød, et stykke kød, to lys og en halv pægl brændevin - og desuden fast betaling pr. opgave. At flå et selvdødt dyr gav ham 12 skilling.

Niels Clemmensen var en stærk og dygtig mand, og han nød en slags respekt for sit arbejde, selv om han og hans familie ikke fik lov til at regne sig som medlemmer af det gode selskab i sognene. Ingen skolegang for børnene, i kirken skulle  familien sidde i den særlige stol for rakkere og ikke blande sig med godtfolk . og de skulle bo afsides og helst være usynlige for andre. Det var en tid med kvægpest, så Niels Clemmensen fik nok at lave, og han blev næsten en holden mand, der havde tre køer i sin stald, og som kørte med to heste for sin vogn, når han skulle ud. Det var et bedre job at være natmand i Dejbjerg end at være degn ved kirken. Han klarede sig fint og lå ikke sognets fattigkasse til last - det skete først da regeringen og kongen i 1830 af misforstået bamhjertighed bestemte, at der ikke mere skulle være urent arbejde - så skulle bønderne selv flå deres døde dyr, og rakkerne mistede en ellers sikker indtægt.

 Index  

Copyright © 2005 Bent Bay